»Jeg fik bare nogle piller«.
Sådan siger 56-årige Isel Mortensen, når hun skal forklare, hvorfor hun i mange år var ligeglad med sin type 2-diabetes.
En sygdom, hun nu har døjet med i snart 20 år, og som først i de senere år er noget, hun er begyndt at gå op i.
Isel Mortensen er dog ikke alene. Hele 44 procent opfatter enten deres type 2-diabetes som 'ikke alvorlig overhovedet' eller 'kun lidt alvorlig', viser en ny undersøgelse blandt knap 2.000 danskere fra Diabetesforeningen.
Det fortryder hun i dag.
»Jeg har været heldig i den forstand, at jeg ikke har fået nogen følgevirkninger. Det har nok gjort det nemmere at være ligeglad,« siger hun.
Følgevirkninger til type 2-diabetes kan for eksempel være nyresvigt, nervebetændelse og øjensygdom. Det er derfor en ganske alvorlig sygdom, selv om de fleste tror, det ikke er.
Isel Mortensen har altid haft en sød tand. Slik. Kager. Is. Det var en fest, som hun selv formulerer det.
Det var først, da hun for seks år siden skiftede læge, at hun begyndte at gå op i sit helbred. Han sendte hende på kursus med andre i samme båd, hvor hun lærte om blandt andet kolesterol, blodtryk og langtidsblodsukker.
Tre faktorer, der er altafgørende, hvis man vil opnår succes med sin behandling. Det siger i hvert fald professor og overlæge Filip Krag Knop, der er leder af Center for Clinical Metabolic Research på Herlev-Gentofte Hospital:
»Det er vigtigt, at man kender sine behandlingsmål, for ellers er det jo svært at nå dem. Hvis kun lægen kender behandlingsmålene, er det så som så med samarbejdet. Man kan nå meget langt og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom som næsten det samme niveau som hos raske,« siger han.
Isel Mortensen ville gerne tidligere have haft mere viden om sin sygdom og de følgevirkninger, der kan opstå.
»Jeg skulle have rettet ind med det samme, jeg fik besked om, at jeg var syg,« siger hun.
Isel Mortsen, der er blevet formand i den lokale diabetesforening i Brøndby, er godt klar over, at hun selv har haft et ansvar for ‘at rette ind’. Men hun kunne også godt have tænkt sig mere end bare nogle piller i hånden.
Ifølge overlæge Filip Krag Knop, der også behandler diabetespatienter, er ansvaret for behandlingen todelt:
»Groft sagt skal behandlerne råbe højere, og patienterne skal slå ørerne mere ud. Det er jo et kommunikationsspørgsmål. Selv om ansvaret er delt, så bærer behandlerne nok det største ansvar for at skærpe patienternes interesse og involvering,« siger Filip Krag Knop.
Isel Mortensen vejer i dag omkring 90 kilo. Hun vil gerne ned på de 70. Tidligere har tallet på vægten været trecifret.
En gastrisk bypassoperation, hvor man mindsker størrelsen på mavesækken, har givet hende et ekstra skub i den rigtige retning. De sunde vaner, som hun lærte på kurset, holder hun fast i, og behovet for medicin er væsentlig formindsket. Læg dertil, at motion i form af vandreture, løb og fitness er blevet en fast del af hverdagen.
»Nu er jeg bevidst om, at det primært er de gode ting, jeg putter i munden,« siger hun.
I 2030 forudser Statens Serum Institut, at op mod 430.000 danskere vil være diagnosticeret med type 2-diabetes.
