Lyt til artiklen

Selvom man er forsker og arbejder med et område professionelt hver dag, kan det være svært ikke at tage det ind. Under huden. Med hjem. Ind i hjertet. Hvor det gør rigtig ondt.

Det har den 45-årige Iran-forsker Rasmus Christian Elling mærket på det sidste.

Han har siden 90erne studeret og forsket i Irans moderne historie. Han fik sin ph.d. i 2010 og har de seneste ti år arbejdet på Københavns Universitet, først fire år som adjunkt og nu på sjette år som lektor.

For tre måneder siden brød voldsomme protester ud dele af i Iran, som siden har spredt sig til hele landet.

Over 400 er blevet dræbt under protesterne, 15.000 demonstranter sidder fængslet, og mandag blev den anden dødsdømte demonstrant henrettet.

23-årige Majid Reza Rahnavard. Han blev hængt offentligt i byen Mashhad. På billeder kan man se hans krop hænge i en galge fra en mobil kran, mens mennesker står omkring den.

Og det er netop i kølvandet på denne henrettelse, at Rasmus Christian Elling har skrevet et personligt opslag på sin Twitter-profil.

»'Kig ikke væk,' har jeg altid sagt til mig selv. Jeg er for privilegeret til at have det valg. Og jeg har altid troet, at jeg var 'stærk' og kunne klare mig,« skriver han og fortsætter:

»Men henrettelserne i Iran forfølger mig, jeg kan ikke trække vejret. Volden er så overvældende, at jeg går i panik. Jeg er så ked af det.«

Iran-forskeren har selv både boet og rejst i Iran ad flere omgange og taler sproget flydende.

Under opslaget, hvor han åbner op om sine følelser, har flere iranere kommenteret. En af dem skriver:

»Vi lever altid med panikanfald i Iran, kære ven.«

Folk deltager i en protest mod det islamiske regime i Iran efter den første henrettelse af en demonstrant. Foto fra Istanbul, Tyrkiet 10. december 2022.
Folk deltager i en protest mod det islamiske regime i Iran efter den første henrettelse af en demonstrant. Foto fra Istanbul, Tyrkiet 10. december 2022. Foto: DILARA SENKAYA
Vis mere

Og til den kommentar svarer Rasmus Christian Elling:

»Jeg ved det. Og jeg føler mig så skyldig over selv at skrive dette.«

En anden iraner kommer dog med nogle opbakkende ord til den 45-årige forsker.

»Hver eneste person, der støtter iranske demonstranter og forsøger at være deres stemme, er bare et stort håb for os. Tak, Rasmus Elling, forbliv stærk, forbliv hos os,« skriver vedkommende til opslaget.

B.T. har fået tilladelse af Rasmus Christian Elling til at viderebringe hans Twitter-opslag, men han har ikke lyst til at uddybe. Han tager nemlig en pause fra medierne.

Da protesterne brød ud i Iran efter 22-årige Mahsa Aminis død 16. september, fik Rasmus Christian Elling travlt med at levere ekspertviden til danske journalister, der kimede ham ned dagligt.

For som han selv har fortalt til Uniavisen, er de teknisk set kun halvanden lektorer i hele Danmark med Iran som speciale. Han er den ene.

Men for en måned siden blev det for meget. Her fortalte han til B.T. og skrev på sine sociale medier, at han ville tage en pause fra at tale med medierne resten af året og i stedet fokusere på sine kerneopgaver på universitetet.

Rasmus Christian Elling har skrevet to bøger om Iran. Den første bog skrev han i 2013: 'Minorities in Iran: Ethnicity and Nationalism after Khomeini,' og hans seneste bog, 'Irans Moderne Historie', i 2019.'