»Det er jo fuldstændig gak.«
Sådan lød det blandt andet fra Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, da hun i oktober 2019 skulle forholde sig til muligheden for, at Danmark fremover skal betale adskillige milliarder mere om året for at være medlem af EU. Det vil Danmark ikke, lød beskeden.
Men det er et udgangspunkt, som kan blive rigtig svært for den danske regering at holde fast i.
I den kommende uge mødes statsministre og præsidenter fra EU-landene for at tage hul på forhandlinger om EU's budget for perioden 2021-2027, og der er mere eller mindre lagt op til åben krig. Verbalt i hvert fald.
Årsagen er, at der er et enormt hul i kassen.
Storbritanniens exit fra EU har efterladt et vanvittigt hul på 62 milliarder pund – svarende til 556 milliarder kroner – i budgettet for perioden 2021-2027, skriver The Guardian.
De penge skal nu findes. Men hvem skal betale?
Det spørgsmål skal besvares inden årets udgang, og ifølge The Guardian er der lagt op til åben konflikt mellem forskellige grupper af lande i parlamentet – for, som avisen skriver: 'Alle er nødt til at betale mere. Ingen har lyst til at betale mere.'
»Men det kan ikke undgås, at alle skal bidrage med mere,« siger Marlene Wind, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet:
»Selvfølgelig står alle og siger, at de ikke vil betale mere, og bølgerne kommer til at gå højt, men der er meget af det her, der er taktik.«
Hun mener også, at det er uundgåeligt, at Danmark kommer til at betale mere til EU.
»Når vi i Nordeuropa melder ud, at vi under ingen omstændigheder vil betale mere, uanset om der er brexit og et hul i kassen, så handler det meget om taktik. Det handler om at positionere sig,« siger Marlene Wind:
»Det er et udgangspunkt, som er helt efter bogen, men ingen tror på, at Danmark kan slippe for at betale mere.«
Ifølge The Guardian kan man inddele de stridende parter i groft opsatte grupper:
En gruppe med Danmark, Sverige, Holland og Østrig, som er blandt de lande, der betaler mest pr. indbygger. De vil ikke betale mere.
Så er der en gruppe på 15 lande: Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet, Estland, Kroatien, Malta, Slovenien, Bulgarien, Cypern, Litauen, Letland, Rumænien, Portugal og Grækenland. De mener, at de er udsat for urimelige krav, og at de rigere lande skal betale endnu mere, skriver The Guardian.
Og så er der lande som Belgien, Frankrig, Tyskland og Irland. Alle lande med svære interne debatter.
Ifølge The Guardians artikel er der lagt op til hårde kampe mellem grupperne, der alle vil forsøge at sørge for, at andre må samle regningen op.
Marlene Wind mener, at en del af problemerne er selvskabte.
»Det her er jo baseret på, at man har rigtig store ambitioner i EU, som stats- og regeringschefer selv har været med til at definere. Det er det, kombineret med brexit, der har givet et meget stort hul i kassen,« siger Marlene Wind:
»Man kan jo spørge sig selv, om ikke det her var muligheden for at tage et fundamentalt opgør med landsbrugsstøtten og gøre op med den her gammeldags måde at bruge penge på. Men det er der ikke mange politikere, der tør sige.«
Og det opgør bliver svært at tage. Frankrig er et af de lande, som er meget afhængige af den støtte.
»Så selv et progressivt land i forhold til EU som Frankrig holder fast i den støtte, og du har alle de østeuropæiske lande, som gerne vil have snablen ned i kassen. Så det er naturligt, at bølgerne kommer til at gå højt.«
