Kan krig blive hverdag? Kan vi blive immune over for billeder af sønderbombede bygninger og mennesker på flugt?

Ja, siger forsker i hybrid krigsførelse ved Syddansk Universitet André Ken Jakobsson:

»Der er risiko for, at der kommer en metaltræthed blandt folk,« lyder det.

Og det er farligt, hvis det sker.

Krigen i Ukraine kan koste mange flere liv, end den i forvejen gør, hvis Vesten glemmer den. Og det kan forskeren godt frygte allerede er ved at ske i større eller mindre grad.

»Det er også derfor, at Zelenskyj talte til det danske folketing i dag. Det er netop for at holde den europæiske interesse ved lige – men også for at holde politikerne op på deres løfter,« siger André Ken Jakobsson og fortsætter:

»Vi har jo set nogle af de her konflikter, der sådan set bare bliver glemt. Og det er der en vis risiko for også sker med Ukraine.«

På ‘Google Trends’ taler kurven da også sit eget tydelige sprog. Her kan man se, hvordan verdens interesse for krigen er faldende ud fra, hvor ofte folk søger på ord som ‘Ukraine’, ‘Rusland’ og ‘Putin’.

Google måler interessen på en skala fra 0 til 100. Og hvor den på dagen for Ruslands invasion 24. februar var på 100 for alle de krigsrelaterede ord, er den i dag under 10.

Google Trends har analyseret verdens Google-søgninger, her på ordet Ukraine.
Google Trends har analyseret verdens Google-søgninger, her på ordet Ukraine. Screenshot

»Der er en risiko for, at vi på et tidspunkt giver op og siger, ‘så må de jo bare kæmpe den der krig ovre i Ukraine’,« siger forsker André Ken Jakobsson og fortæller:

»Men den folkelige opmærksomhed på krigen er fuldstændig afgørende for, i hvilken grad ukrainerne kan forsvare sig selv.«

Både, fordi de har behov for våbenleverancer fra Vesten – men også, fordi de har brug for at mærke den moralske opbakning for at kunne holde modet og kampgejsten oppe.

»Der er noget, der tyder på, at den her krig bliver rigtig langvarig. At det er det, russerne forbereder sig på. De forsøger at nedslide de ukrainske byer,« siger André Ken Jakobsson

Og hvis russerne så ikke eskalerer med brugen af for eksempel kemiske våben, fortæller forskeren, så kan det bare blive en lang nyhedsstrøm af humanitære kriser:

»Og dem bliver vi desværre nærmest immune over for.«

Derudover fortæller André Ken Jakobsen, at han mistænker Ruslands præsident Putin for netop at stræbe efter, at den folkelige interesse for krigen forsvinder. Ligesom den gjorde tilbage i 2014 med annekteringen af Krim.

»Når vi ser, at Rusland for eksempel melder ud, at de ikke har de samme krav længere, eller at de udelukkende vil fokusere deres militære kampagne mod Donbas – så læser jeg det netop som et forsøg på at mindske alvorligheden i konflikten og dermed mindske den folkelige interesse,« siger han.

Og netop det skal både medier og mediebrugere være opmærksomme på:

»Der foregår en krig om fortællingen – og hvis man kan vinde den i forhold til, at det ‘bare’ er en langtrukken konflikt, så falder den politiske opbakning til Ukraine. Og det tror jeg, at russerne håber på.«

Derfor har alle et ansvar for at holde opmærksomheden på, hvor alvorlig krigen er, siger André Ken Jakobsen.