Det store sociale medie Instagram er tirsdag aften ramt af store problemer.

Appen virker tilsyneladende, men der er problemer med at opdatere, ligesom nye posts ikke vises på brugernes profilsider.

Forsøger man at gå ind på instagram.com på en computer, får man en meddelelse om en serverfejl.

Ifølge hjemmesiden downdetector.com er der flere tusinde meldinger om problemer fra mange steder i verden. Det er tilsyneladende særligt i Vesteuropa og USAs østkyst, der er ramt af de tekniske problemer.

Instagram havde også problemer mandag.

Opdateres