Det sociale medier Instagram og Facebook gik torsdag eftermiddag gået i sort for flere brugere.
Det oplyste Instagram selv på Twitter.
'Vi er opmærksomme på, at nogle mennesker i øjeblikket har problemer med at få adgang til nogle af Facebook-familiens apps - heriblandt Instagram,' lød det i et opslag, der fortsatte:
'Vi arbejder på at få alt tilbage til det normale hurtigst muligt.'
Mens langt flest brugere var ramt af Instagrams nedbrud, oplevede flere også problemer med Facebook.
Ifølge hjemmesiden Down Detector, der monitorerer blandt andet sociale medier, var det brugere verden over, der var ramt af de tekniske problemer.
Her berettede flere, at deres notifikationer var forsvundet, at de ikke kunne lægge opslag op, og at de ikke kunne logge ind.
Kort før klokken 19 var rapporterne om problemer dog på det minimale ifølge Down Detector.