»Jeg er imod at navngive pladsen Palæstinas Plads, fordi jeg mener, det er en hån mod de danske jøder, som stadig skal forholde sig til den vold, Hamas udøver.«
Sådan siger formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, til B.T. om en hidtil navnløs plads på Nørrebro i København, der fra 1. april skal hedde Palæstinas Plads.
Inger Støjbergs utilfredshed over pladsens nye navn skyldes Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 og hensynet til de danske jøder, men også timingen er gal, fortæller hun.
Vedtagelsen i Københavns Borgerrepræsentation skete torsdag sidste uge - hvilket var en uge efter, at liget af det dansk-israelske gidsel Itzik Elgarat blev udleveret. Han blev bortført fra sit hjem under Hamas' angreb og døde i deres varetægt.
»Jeg er både trist og vred over, at de netop nu beslutter at kalde en plads for Palæstinas Plads. Det er jeg, fordi Hamas, en palæstinensisk terrororganisation, slog 1200 uskyldige israelere ihjel, tog hundredvis af gidsler og var ekstremt voldelige over for både kvinder og børn,« siger hun.
Siger Støjberg imod
At der skulle være en kobling mellem konflikten i Gaza og navngivningen af Palæstina Plads, kan Christopher Røhl, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, imidlertid ikke nikke genkendende til.
Han var med til at vedtage forslaget om pladsens navngivning.
»Det har været en lang og svær debat i kraft af den aktuelle konflikt, men forslaget om Palæstinas Plads er ikke stillet i relation til konflikten. Vi stillede forslaget før det tragiske terrorangreb i Israel og satte derfor behandlingen af forslaget på pause på grund af sammenfaldet,« siger han.
Han tilføjer, at behandlingen af forslaget blev genoptaget, fordi konflikten nu er et andet sted, end den var, da forslaget oprindeligt skulle have været behandlet kort efter angrebet i 2023.
Palæstinas Plads og Israels Plads
Snart har København så både Palæstinas Plads og Israels Plads, men det bringer ikke balance, lyder det fra Inger Støjberg.
»Israels Plads henviser til oprettelsen af den israelske stat. Derfor synes jeg, det er en helt anden sag med Palæstinas Plads, for Hamas begik det største angreb på jøder siden Anden Verdenskrig den 7. oktober,« siger Inger Støjberg.
I modsætning til Inger Støjberg mener Christopher Røhl, at Palæstinas Plads, der længe har ligget i kartoteket hos kommunens vejnavnenævn, er et velvalgt stednavn.
»For os handler det om at give Palæstina en plads i København, ligesom det har en plads på verdenskortet. I København har vi mange stednavne, der er opkaldt efter geografiske områder. Vi skal afspejle den verden, vi er en del af,« siger han.
Pladsen, der den 1. april i år officielt får navnet Palæstinas Plads, ligger mellem Nørrebrogade, Hillerødgade og Esromgade på Nørrebro.