Sygeplejersker, sosu'er og pædagoger har haft heltestatus under coronakrisen, og med den status følger en bedre løn, mener nogle politikere.
Men skal man tro lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Laust Høgedahl, så kommer det ikke til at ske.
I et interview med Børsen fortæller han, at de lave lønstigninger, der er udsigt til i det private erhvervsliv, også vil få konsekvenser for eventuelle lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger inden for det offentlige.
»De overordnede konjunkturer og de meget lave lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger i det private erhvervsliv tilsiger, at man ikke kan give store lønstigninger i den offentlige sektor ved de kommende overenskomstforhandlinger,« siger han til Børsen.
En vurdering, som arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen er enig i. Hvis lønnen går ned i det private, vil det ligeledes bremse lønudviklingen i det offentlige, siger han til Børsen.
En markant lønstigning til de ansatte i det offentlige vil nemlig stride mod den såkaldte reguleringsordning, der betyder, at det offentlige hverken må være lønførende eller -efterslæbende.
Ordningen skal sørge for, at udviklingen på det to områder udvikler sig omtrent ens.
Dermed ser det altså ud til, at den offentlige lønstigning, som blandt andet SF og Enhedslisten ellers mener bør komme på tale, ikke får nogen let gang på jorden.
På arbejdernes internationale kampdag sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr ellers:
»Jeg synes, at det er helt afgørende, at vi værdsætter dem langt højere end i dag. Det handler både om rengøringshjælperen, sosu-hjælperen, sosu-assistenten, sygeplejersken, portøren, politimanden,« sagde Pia Olsen Dyhr.
»Alle dem, der er med til at holde vores samfund oppe i en tid, hvor vi i den grad har brug for, at velfærden hjælper os.«
