For tre år siden havde både 20-årige Ronja Amalie Østergaard og hendes lærere svært ved at forestille sig, at hun var klar til at starte i gymnasiet.
Tirsdag eftermiddag går hun alligevel ud af eksamenslokalet for sidste gang, hvor en studenterhue og et forventeligt karaktergennemsnit på mere end 11 venter på hende.
»Jeg er selv meget overrasket. Det har været meget hårdt til tider, men når jeg ser tilbage, har jeg udviklet mig rigtig meget,« siger Ronja Amalie Østergaard.
»Jeg er glad for, at jeg troede på mig selv og gik imod dem, der sagde, at jeg ikke kunne.«
Inden Ronja Amalie Østergaard startede i 1. g på Vibenshus Gymnasium, havde hun af lærerne på sin efterskole fået papirer på, at hun ikke var klar til at starte på gymnasiet.
Fagligt stod hun stærkt, især i matematik og naturvidenskabelige fag, men personligt var hun udfordret.
»I 9. klasse blev jeg overbelastet og gik ned med stress. Sidst på skoleåret fik jeg derfor en udredning, og den viste, at jeg både havde autisme og ADHD,« siger Ronja Amalie Østergaard.
»Men jeg vidste, at jeg ville bruge min hjerne, og derfor tænkte jeg, at jeg, trods lærernes vurdering og mine egne bekymringer, ville give det et forsøg med gymnasiet. Og så tog jeg til en optagelsesprøve.«
Ronja Amalie Østergaards diagnoser viser sig ved, at hun let bliver overbelastet, ligesom for mange lyde og indtryk kan få hende til at trække stikket.
Derfor har hun i sine tre år i gymnasiet fået SPS (specialpædagogisk støtte, red.), hvor hun har haft en lærer tilknyttet, deltaget i ugentlige statussamtaler og ikke mindst haft et klasselokale til rådighed, hvor både hun og andre med udfordringer kunne låse sig ind i, når de havde brug for et pusterum.
»Det har været virkelig rart. Især dét at have en lærer, man altid har kunnet gå til. Jeg har også brugt lokalet til at finde ro fra larm og mennesker. De fleste af mine frokoster er faktisk foregået dér,« siger Ronja Amalie Østergaard.
SPS-ordningen er til for at sikre, at elever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller vanskeligheder har mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets seneste evaluering har eleverne en stor vinding af den ekstra støtte – både hvad angår trivsel og det faglige niveau.
Det har således også været tilfældet for den kommende student Ronja Amalie Østergaard.
»Det er gået rigtig godt fagligt, men jeg har også måttet gå på kompromis for at kunne holde det ud. Jeg har ikke været med til så mange fester, og jeg har sat mine fritidsaktiviteter på pause,« siger hun.
»Men jeg har planer om at feste med på både vognturen og studentergilderne, selvom det er lidt overvældende. Jeg har dog lagt en nødplan for at trække mig, hvis det bliver nødvendigt,« siger hun.
Efter et par uger med fest, farver og farvelkram er Ronja Amalie Østergaards plan at holde et sabbatår, hvor hun gerne vil arbejde i en lektiecafé, deltage i diverse matematikaktiviteter og ikke mindst finde ud af, hvad hun skal bruge sin gymnasieuddannelse til.
»Jeg ved i hvert fald bare, at det skal være noget, der indeholder matematik,« griner hun.