Én gruppe indvandrere skiller sig positivt ud i forhold til coronasmitte.

Den tæller over 40.000 personer og er - modsat en langt række andre indvandrere fra Mellemøsten - ikke mere smittede end befolkningen som helhed.

Ja, faktisk har de en lavere smitteforekomst end etniske danskere.

Det viser en nyligt offentliggjort rapport fra Statens Serum Institut.

I september 2015 vandrede syrerne på de danske motorveje. Nogle tog til Sverige, andre søgte om asyl i Danmark. Nu viser tal, at syrerne har mindre smitteforekomst af corona end etniske danskere. 
I september 2015 vandrede syrerne på de danske motorveje. Nogle tog til Sverige, andre søgte om asyl i Danmark. Nu viser tal, at syrerne har mindre smitteforekomst af corona end etniske danskere.  Foto: Claus Fisker
Vis mere

Der er tale om syrerne. Ud af de 8.231, som var testet positive frem til 6. maj 2020, var 23 syrere. Til sammenligning var 253 tyrkere og 167 pakistanere testet positive.

'Forskellen i smittehyppighed kan muligvis forklares ved, at de syriske borgere for nylig er kommet til Danmark som flygtninge, hvorfor de er spredt i landet, mens de øvrige borgere af ikke-vestlig herkomst i højere grad er samlet i de københavnske vestegnskommuner, hvorved smittetrykket stiger,' står der i rapporten fra Statens Serum Institut.

Størstedelen af syrerne er først kommet til Danmark de senere år. Syrerne fyldte blandt andet de danske motorveje i 2015, da hele Europa blev ramt af flygtningekrise. Det var dengang, Tysklands kansler, Angela Merkel, sagde ‘wir schaffen das’. Det klarer vi.

På bare et enkelt år i 2015 søgte 8.604 syrere asyl i Danmark. Med yderligere asylansøgere og familiesammenføringer tæller gruppen nu mere end 40.000 mennesker.

Som den del af integrationsindsatsen blev de fordelt rundt i landet herunder i en lang række landkommuner. Kommuner, som historisk set ikke har taget imod så mange flygtninge. Samtidig slap de københavnske vestegnskommuner for at modtage syrerne - netop fordi de i forvejen har mange borgere med ikke-vestlig baggrund.

»Det viser også, at spredning virker. Jeg er selv vokset op i et lokalsamfund nær Hornbæk med flest etniske danskere og blev på den måde en del af fællesskabet. Jeg var ikke en del af et parallelsamfund,« siger Ali Aminali, der er debattør og socialrådgiver med iranske rødder.

I sit arbejde for både Aarhus Kommune og Silkeborg Kommune har han blandt andet arbejdet med borgere fra Syrien.

»Man kunne bare se, at de sprogligt og dannelsesmæssigt rykkede sig. Det gjaldt også den sociale dannelse, og på den måde blev de hurtigere en del af lokalmiljøet. Det har også betydning for, at man hurtigere forstår coronavirus og alvoren ved den,« siger han.

Ali Aminali.
Ali Aminali. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Det modsatte er tilfældet i det, som Ali Aminali kalder ‘enklaverne på Vestegnen og i de største byer’.

Her har de 'gamle' indvandrergrupper fra eksempelvis Pakistan, Tyrkiet og Libanon klumpet sig sammen.

»De lever i et lukket samfund i det danske samfund. Der lytter man mere til hinanden end til fællesskabet. Når du bor et boligområde, hvor 80 procent har ikke-vestlig baggrund, og hvor det for eksempel bliver sagt, at hvis man bare drikker te med citron, så virker det mod coronavirus, så bliver det ens virkelighed. Kulturforskellen har en effekt på sygdomsforståelsen,« siger Ali Aminali.

Undersøgelsen fra Statens Serum Institut viser, at ikke-vestlige indvandrere generelt udgør 18 procent af de smittede, men ni procent af befolkningen.