Indvandrere, der står til at modtage penge fra de danske myndigheder for at etablere sig i hjemlandet, skal først modtage pengene efter, de rent faktisk er taget af sted. Det mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

»Folk skal ikke have udbetalt over 100.000 kroner for så at forsvinde op i den blå luft, uden at vi ved, hvor personen er blevet af,« siger Mattias Tesfaye frustreret.

Tesfaye reagerer på en artikel, som B.T. bragte tirsdag. En ung indvandrer havde modtaget cirka 106.000 kroner i såkaldt repatrieringsstøtte, som er de penge, som man får til at bosætte sig i sit tidligere hjemland igen.

Men manden var slet ikke rejst hjem. I stedet gik han under jorden og forsvandt op i den blå luft med Esbjerg Kommunes penge. Og det gør ministeren godt vred.

»Jeg blev simpelthen så frustreret, da jeg læste den artikel. Jeg har ansvaret for den her lovgivning, og det står bare klart, at den er fuld af huller. Det skal der rettes op på,« siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

»Jeg synes, at det skal være sådan, at man kan få nogle penge, så man kan få lavet sit pas og købe en flybillet. Men der er ingen grund til, at man får så stor en pose penge, som det er tilfældet her, før man rent faktisk sidder på flyet,« siger han.

Mattias Tesfaye forklarer, at der vil blive fremsat et forslag om en ændret praksis af loven til næste samling i Folketinget – altså hurtigst muligt efter sommerferien.

Der er også en anden frygtelig sag, som sidder som en torn i øjet på ministeren.

27-årige Huda Ali Ahmad blev dræbt af sin mand, efter at parret var vendt tilbage til Syrien, hvor de stammede fra. Hudas ægtemand, Hussein Abbas, dræbte også parrets ni-årige søn. Hussein Abbas har tilstået drabet, men står alligevel til at modtage over 100.000 kroner til december, som et led i repatrieringsordningen.
27-årige Huda Ali Ahmad blev dræbt af sin mand, efter at parret var vendt tilbage til Syrien, hvor de stammede fra. Hudas ægtemand, Hussein Abbas, dræbte også parrets ni-årige søn. Hussein Abbas har tilstået drabet, men står alligevel til at modtage over 100.000 kroner til december, som et led i repatrieringsordningen.
Vis mere

I december står syreren Hussein Abbas til at modtage mere end 100.000 kroner fra den danske stat netop for at have bosat sig i sit hjemland. Men Hussein Abbas sidder nu fængslet hos de kurdiske myndigheder for at have myrdet sin kone og lille søn på ni år. Han har angiveligt tilstået at have dræbt dem ved at banke dem ihjel med sten.

»Jeg vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at udbetale penge til personer, som har begået alvorlig kriminalitet. Derfor har jeg bedt ministeriets jurister om at se på, om vi kan stoppe udbetalingerne uden at bryde loven. Desværre er deres første melding, at det ser sort ud,« siger Mattias Tesfaye.

Den nuværende lovgivning tager ikke højde for, om den person, der bosætter sig i sit hjemland, bliver dømt eller tiltalt for grov kriminalitet. Derfor har Hussein Abbas et juridisk krav på at få de penge, som han mangler at få udbetalt fra staten. Juridisk set er det hans penge.

»Jeg vil dog gerne sige, at vi ikke er færdige med at undersøge sagen endnu,« siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye vil ændre loven om repatriering efter en artikel om svindel i B.T.
Mattias Tesfaye vil ændre loven om repatriering efter en artikel om svindel i B.T. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Mattias Tesfaye mener generelt, at ordningen om repatrieringsstøtte er en fornuftig ordning.

»Jeg synes jo, det er rimeligt, at hvis man har boet og arbejdet i Danmark længe og ønsker at bosætte sig i sit hjemland i alderdommen, at man kan få en pose penge med til det. Det samme gælder, hvis man er flygtet til Danmark og ønsker at vende tilbage og hjælpe med at genopbygge sit hjemland,« siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

»De penge vil jo blive brugt til at genopbygge familiers huse og bygge virksomheder op i de lande. Det er en rigtig god måde at hjælpe på,« siger han.

Sidste år vendte 502 personer tilbage til deres hjemlande efter at have modtaget repatrieringsstøtte fra den danske stat.