Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Ølbrygningen er gået i stå på det fynske bryggeri Indslev, der mandag blev erklæret konkurs af Skifteretten i Odense på begæring af bryggeriet selv. Det fremgår af en e-mail, som direktøren Anders Busse Rasmussen har sendt til bryggeriets aktionærer, skriver Fyens.dk.
'Efter længere tids intens kamp har vi desværre måttet erkende, at det ikke længere er muligt at fortsætte driften af bryggeriet,' skriver Anders Busse Rasmussen blandt andet i e-mailen.
Konkursen sker efter en række svære år med underskud i større eller mindre grad hos bryggeriet.
Mandag måtte direktør Anders Busse Jensen dreje nøglen om og erkende, at slaget var tabt.
Dog prøver direktøren Anders Busse Rasmussen at redde bryggeriet.
»Jeg har ikke selv nogen penge at bidrage med. Målet er derfor at finde en eller flere investorer eller eventuelt en køber, som kan se mulighederne i bryggeriet. Jeg vil ikke sige, jeg er i dialog med nogen, men jeg har følere ude hos aktører, jeg mener kunne være relevante,« siger Anders Busse Jensen til Fyens Stiftstidende.
Anders Busse Rasmussen har brygget øl siden 2006.
Det var direktørens oldefars bror Frederik Christian Rasmussen, som byggede bryggeriet tilbage i 1897.