Der bliver etableret et midlertidigt militært område i Taastrup.

Med omgående virkning – og visse restriktioner følger med

Det er et område ved et jernbaneterræn i Taastrup, som fra lørdag den 13. december til og med mandag den 15. december klokken 20, bliver et midlertidigt militært område, skriver Københavns Vestegns Politi på X.

Det sker efter aftale med Forsvaret, tilføjer politikredsen.

»Samtidig bliver der indført et overflyvningsforbud af området,« skriver Københavns Vestegns Politi

Du kan se det pågældende område på kortet herunder:

Foto: Københavns Vestegns Politi

Området vil blive bevogtet af Forsvaret, mens det midlertidigt bliver et militært område.

Det fremgår ikke, hvorfor det midlertidige militære område etableres, eller hvad det skal bruges til.