Charlottenlund Travbane er reddet.

Den historiske travbane var ellers lukningstruet, da Dansk Hestevæddeløb (DHV) i november præsenterede "Vision Øresund". Blandt visionens planer var en lukning af Charlottenlund Travbane, der har eksisteret siden 1891.

Men Det Danske Travselskab (DTS), der ejer Charlottenlund Travbane, stillede sig med det samme på bagbenene, og nu er det lykkedes selskabet at lande en aftale med DHV, der redder travbanen.

Det skriver DHV på sin hjemmeside.

/ritzau/