Mange tror måske, at skovflåten er et sommerfænomen.

Men tror man det, kan man godt tro om igen. Skovflåter trives også i det kølige efterår og faktisk også helt ind i vintermåneden, skriver NRK.

»Jeg synes, det er vigtigt, at folk ved, at flåter stadig er aktive. Der er også gode forhold for flåter ude i naturen nu,« siger Randi Eikeland, leder af Flåtcenteret i Norge. 

Skovflåter er en af de mest almindelige flåtarter i Norge og herhjemme i Danmark. De trives bedst på steder med meget vegetation og skygge. 

Flåter er mest aktive fra foråret og helt frem til sent på efteråret. Ifølge Eikeland kan man dog risikere at blive bidt året rundt. 

Hun fortæller, at der er blevet fundet flåter på både dyr og mennesker helt frem mod juletid. Det skyldes ifølge hende klimaforandringer, der gør vejret både varmere og mere fugtigt, hvilket flåterne trives særligt godt i.

De mest almindelige sygdomme, der kan overføres af flåter i Danmark, er borrelia-virus og TBE – også kaldet hjernebetændelse – det er dog kun i sjældne tilfælde ved flåtbid, at man bliver smittet.

Eikland opfordrer alligevel til, at man bliver vaccineret mod særligt TBE, hvis man befinder sig i et område med store forekomster af flåter.