Hvis nogle kvinder har brug for at sætte navn og ansigt på sexistiske mænd i mediebranchen, der i årevis har gjort sig skyldige i sexchikane – og stadig besidder magtfulde positioner – så er det fint.

Det mener journalist og radiovært på DR’s P1 Iben Maria Zeuthen, der fuldt ud bakker op om de kvinder, der har oplevet overgreb og nu overvejer at navngive deres krænker offentligt.

»Det handler i bund og grund om at bakke op om dem, der vil stå frem med navne. De er måske pissebange for at stå frem, når vi andre ikke har gjort det, men de skal være 100 procent frie til at gøre det. Og jeg står bag dem hele vejen.«

Iben Maria Zeuthen har selv været en aktiv stemme i den sexismedebat, der fra scenen til Zulu Comedy Galla 26. august blev antændt af tv-vært Sofie Linde.

Sofie Linde på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020, der blev afholdt i Operaen i København, onsdag den 26. august 2020.
Sofie Linde på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020, der blev afholdt i Operaen i København, onsdag den 26. august 2020. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Linde fortalte for rullende kameraer om en stor tv-kanon i DR, der dengang hun var 18 år havde truet med at smadre hendes karriere, hvis hun ikke ydede ham oralsex.

Siden er flere kvinder stået frem med lignende historier, ligesom flere end 1.600 kvinder har underskrevet en støtteerklæring til Sofie Linde, hvori de på tværs af medier taler om en mandsdomineret og sexistisk kultur.

Fælles for alle historier er dog, at ingen navne er blevet nævnt.

Den store tv-kanon, som Sofie Linde taler om, er stadig et enigma for den brede befolkning. En ansigtsløs krænker, hvis identitet er få bekendt.

Selv har Sofie Linde forklaret, at »det handler om at sætte fokus på en kultur, som særligt var engang, men som stadig eksisterer.«

Samme holdning har Iben Maria Zeuthen haft. Ligesom Linde har hun oplevet en magtfuld chef i DR, som gjorde upassende tilnærmelser i beskeder om ham selv og den dengang blot 20-årige journalist-spire:

'Jeg drømmer om dig og mig nøgne på en seng med åbne vinduer og hvide lagener'.

I dag – tre uger inde i sexismedebatten – har Iben Maria Zeuthen ændret holdning. Hun har fortsat ikke et behov for at navngive den pågældende DR-chef, men hun er blevet klogere.

Iben Maria Zeuthen er vært på P1-programmet 'Tal til mig', der handler om tro.
Iben Maria Zeuthen er vært på P1-programmet 'Tal til mig', der handler om tro. Foto: Thomas Florin
Vis mere

Mere oplyst i forhold til, hvad andre kvinder – der måtte have oplevet noget lignende – kan have af behov, hvis de står frem.

»Man lærer jo noget hele tiden, og det er jo for fanden også det, det handler om i den her bevægelse: Vi skal helst alle sammen blive klogere hver dag. Jeg hører fra de kvinder, der kontakter mig, at det er vigtigt, at der kommer navne på. Og hvis de føler, at det er vigtigt, så er det vigtigt,« siger hun og fortsætter:

»Og lige netop fordi, at nogle af de henvendelser, jeg har fået, jo handler om mænd, mediechefer, der fortsat sidder i bærende magtpositioner, kan de konsekvensfrit fortsætte med at opretholde en usund kultur, hvis ikke der bliver gjort noget,« siger Iben Maria Zeuthen.

En del af den lærdom, som Iben Maria Zeuthen har tilegnet sig igennem de seneste tre ugers sexismedebat, er, at hun i dag forstår, hvis kvinder ser det nødvendigt at sætte navne og ansigter på de mænd, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Sker det ikke, er hun bange for, at debatten – kampen, som allerede i dag har bragt mange gode ting med sig – om et år eller to vil være glemt. Eller endnu værre: Forgæves.

Du har selv fortalt en historie med en chef, der opførte sig upassende, men uden at fortælle vedkommendes navn. Hvorfor ikke gøre det nu?

»Da jeg fortalte min historie, handlede det om at få sat kulturen på dagsorden. Og det er sket. Og det er rigtig godt. Men jeg så også situationen ud fra mit eget perspektiv. 'Hold kæft en 00’er-idiot', tænkte jeg. 'Godt han ikke er der mere'. Havde han siddet i samme stilling og position i dag, og havde han stadig kunnet gøre de her ting, havde jeg været nødsaget til at gå videre med det,« siger radioværten.

»Der findes jo mænd, som gør de her ting og som stadig besidder magtfulde positioner i branchen, og med hensyn til dem kan det være nødvendigt at få sat navne på. Også fordi, at alle kvinder, der sidder med de her oplevelser og frygter at stå frem, skal vide, at det er okay. At der ikke er noget at skamme sig over, og at de bliver bakket op hele vejen.«

Foto: Thomas Florin
Vis mere

Du taler om, at debatten skal rykke sig. Hvad betyder det, hvis der kommer navne og ansigter på?

»Helt konkret kan det betyde, at de her mænd bliver fjernet. At de bliver fjernet fra magten. Det her handler jo sindssygt meget om magt, og den skal de ikke have, for den kan de ikke administrere. Der skal ryddes op. Så simpelt er det.«