Siden midten af juli har Irene Simonsen haft problemer med en både kaffeglad og ubuden gæst, der indtil sin dødsdag har stjålet hele 344 kaffekapsler fra hendes køkkenbord.
Onsdag gik kaffetyven – en stor hanrotte – i fælden efter flere måneders kamp.
»Jeg har en kaffemaskine, som jeg bruger, når jeg skal have en ekstra god kop kaffe. Jeg drikker gerne caffe latte, og jeg havde der i juli købt 80 kapsler ind og fyldt dem i en skål på køkkenbordet,« fortæller Irene Simonsen.
Da hun stod op næste morgen, så var alle 80 kapsler pist væk. Hun købte 80 nye, og inden der var gået en uge, så forsvandt de også. Alle sammen på kun én nat.
Irene Simonsen undrede sig over, hvor mon de var blevet af, og beskyldte først familie, venner og sin kæreste. De kunne jo bare spørge, hvis de ville have en kop kaffe.
»Men de sagde alle sammen, at de altså ikke havde taget nogen af mine kapsler, så til sidst begyndte jeg at overveje, om jeg mon var ved at blive dement og slet ikke havde købt nogle kapsler,« siger Irene Simonsen.
Hun gik i supermarkedet igen og købte 40 kapsler, og så kom første hint.
Morgenen efter var skålen igen tom, MEN der var én kapsel tilbage, og den kapsel havde et bidemærke.
»Jeg ringede med det samme til rottefængeren.«
Rottefængeren forsøgte først at fylde fælderne med det lokkemad, han plejer at bruge, men det var rotten altså ikke interesseret i. Det var først, da kaffekapslerne blev brugt som lokkemad, at den bed på.
Og så alligevel ikke. For det var en intelligent rotte, der havde tillært sig at snyde rottefængerens fælder og få fat i kapslerne med livet i behold.
»Så min mand fik fat i et overvågningskamera. Sådan et, man bruger som jæger og sætter i naturen, men det havde vi heller ikke succes med i første omgang,« siger Irene Simonsen.
For den nat havde rotten besluttet sig for, at natmaden skulle bestå af æblerne fra den skål, Irene Simonsen havde stillet på sofabordet. Næste morgen var alle kaffekapsler på køkkenbordet, og alle æblerne var væk.
»Men så skete det!« fortæller Irene Simonsen begejstret.
De fik fanget rotten på videoovervågningen og sendte det til rottefængeren, der besluttede, at nu skulle de for alvor få bugt med den ubudne gæst, så han sørgede for, at alle indgange var blokeret med en fælde, og Irene Simonsen sørgede for, at huset var fyldt med kaffekapsler.
»I nat skete det så. Jeg vågnede ved femtiden og hørte noget, der smækkede, og det var søreme rotten.«
En stor fed rotte på næsten en halv meter.
»Ja, jeg havde jo egentlig købt ind til en jysk kaffe, hvis du ved, hvad det er?« spørger Irene Simonsen og fortsætter:
»Det er dejlig caffe latte, hvor man lige hælder lidt Bailey i. For som jeg talte med rottefængeren om, så kan sådan en kop jo godt sætte intelligensniveauet lidt ned for både rotter og mennesker.«
Heldigvis er Bailey-flasken alligevel ikke indkøbt forgæves, for Irene Simonsen har inviteret til afskedsceremoni i sin have, hvor hun har planer om at servere et lille glas til de fremmødte.
»Jeg har også inviteret min veninde, som er præst. Det synes jeg kun er passende, når man skal sige farvel til sådan et nært bekendtskab, som rotten har været.«
