I dag træder en ny lov i kraft, som kommer til at få betydning for alle danskere på arbejdsmarkedet.

Det betyder samtidig, at man som lønmodtager har en række nye regler, man skal forholde sig til.

Der er tale om den nye ferielov, som træder i kraft 1. september 2020.

Helt kort fortalt betyder den nye ferielov, at man kan få lov til at bruge den betalte ferie samme år, man opsparer den.

Man opsparer med den nye lov helt konkret 2,08 betalte feriedage pr. måned.

Men der er naturligvis mange andre spidsfindigheder ved den nye ferielov.

Og et af punkterne har været blandt de helt store debatemner i løbet af sommeren.

Der er naturligvis tale om de indefrosne feriepenge.

Alle lønmodtagere har som konsekvens af den nye lov fået indefrosset fem ugers feriepenge i en fond. De penge skulle man så kunne få udbetalt, når man går på pension.

Men som en del af en aftale indgået mellem en lang række af Folketingets partier kan man få udbetalt tre af de fem ugers feriepenge fra 1. oktober, hvis man ønsker det.

Den beslutning er taget for at give den danske økonomi et boost i forbindelse med coronakrisen.

En anden og potentielt problematisk del af den nye lov, som er blevet til, fordi Danmark skulle leve op til EU's lovgivning på området, er manglende feriedage.

For langt de fleste har i en overgangsperiode fra 1. maj til 1. september haft 16,64 opsparede feriedage.

Hvis man som mange andre danskere har holdt tre ugers sommerferie, vil man potentielt kunne komme til at mangle lidt over én dag, hvis man samtidig skulle ønske at afholde efterårsferie i uge 42, hvor mange skoler holder ferie.

Dermed kan efterårsferien komme i fare.

Her har det så været op til den enkelte arbejdsgiver at give medarbejderne lov til at 'skylde' på feriekontoen.

Og det ser langt de fleste steder ud til at lykkes, lyder det fra fagforbundet HK:

»Vores indtryk er indtil videre, at man finder ud af det lokalt på arbejdspladserne,« siger Helen Grarup Smidt fra HK til Ritzau.

Og det er man enig i hos Dansk Industri:

»Der er mange virksomheder, der har lavet en generel politik om, at man hos dem kan få for eksempel fem dage på forskud,« siger Tove Schultz-Lorentzen, fagleder i erhvervsorganisationen, til Ritzau.