Hvad gør man, når ens dreng ikke kan følge med i dansk? Når man ikke vil kræve mere af barnets lærer, der har 25 elever på 25 niveauer, og man i øvrigt selv er ordblind?

»Vi overvejede skoleskift. Men han var bare rigtig glad for sin skole og fungerede godt socialt,« siger Kathrine Bundgaard, der i stedet måtte finde på en anden løsning for sin søn.

For egentlig er hun stor fortaler for folkeskolen.

»Jeg har selv gået på friskole, og det er de privilegerede børns legeplads. Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer at omgås alle mennesker fra alle forskellige dele af verden,« siger Kathrine Bundgaard.

»Man vil jo gøre alt for dine børn,« siger Kathrine Bundgaard. Men som enlig mor, der selv kæmper med at få ordene til at give mening, følte hun ikke, hun kunne hjælpe sin dreng mere, end hun allerede gjorde. 
»Man vil jo gøre alt for dine børn,« siger Kathrine Bundgaard. Men som enlig mor, der selv kæmper med at få ordene til at give mening, følte hun ikke, hun kunne hjælpe sin dreng mere, end hun allerede gjorde.  Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Det ændrer bare ikke på, at hendes søn Danniel Nor allerede midt i 2. klasse var bekymrende bagud i et af folkeskolens vigtigste fag.

Efter en lang juleferie for halvandet år siden begyndte Kathrine Bundgaard derfor at søge efter en løsning på Google.

På det tidspunkt kendte hun ingen, der fik privat lektiehjælp. Men allerede ved første telefonsamtale med Mentor Danmark følte hun sig i de helt rigtige hænder.

Dels har de en meget ungdommelig tilgang til indlæring og indretter undervisningen efter, hvordan barnet lærer bedst. Og så går de meget op i, at der er en god kemi mellem mentor og barn.

»Som mor blev jeg rørt helt ind i hjertet, fordi jeg følte, man så på, hvordan mit barn bedst forstod det, der blev sagt,« siger hun og uddyber:

»At der er en voksen, hvis opgave det er at være sammen med ham og lære ham de her ting.«

Men er det ikke netop folkeskolelærerens opgave?

»Der er 25 børn i klassen med 25 behov. Jeg bøjer mig i støvet over folkeskolen og de lærere, som får langt flere høvl, end de har fortjent. Jeg har ikke behov for at stille flere krav til mine børns lærere,« siger hun.

»Jeg har ikke hyret lektiehjælp for at pace mit barn. Men hvis de har svært ved noget, synes jeg, man som forælder har pligt til at hjælpe dem,« siger Kathrine Bundgaard.
»Jeg har ikke hyret lektiehjælp for at pace mit barn. Men hvis de har svært ved noget, synes jeg, man som forælder har pligt til at hjælpe dem,« siger Kathrine Bundgaard. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Kathrine Bundgaard mener, at man som forældre også selv har et ansvar for at klæde sine børn på, så de kan følge med i klasseundervisningen.

»Man kan ikke bare aflevere en dreng, som ikke har forudsætningerne for at kunne følge med i dansk. Jeg køber jo også løbesko, så de kan være med i idræt,« siger hun.

B.T. har den seneste uge kunnet fortælle, hvordan stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privat- eller friskole. Nogle vælger ligefrem selv at hjemmeundervise.

Men så er der også de forældre, der som Kathrine Bundgaard i stedet finder et supplement til folkeskolen.

Og dem bliver der ifølge direktøren i Mentor Danmark, Nicklas Kany, stadig flere af.

»Vi har ligesom friskolerne også mærket flugten fra folkeskolen forstået på den måde, at man først forsøger at finde en alternativ løsning, før man tager det store skridt og skifter skole,« siger han.

Mentor Danmark, som står for cirka 80 pct. af markedet Danmark, begyndte som de første i Danmark at tilbyde privat lektiehjælp i 2013.

Sidste år hjalp de knap 4.300 folkeskoleelever. I år har de før sommerferien allerede hjulpet knap 3.000 folkeskoleelever.

»Og vi er kun lige nået til skolestart, som er vores travleste tid. Det er typisk, når eleverne kommer tilbage efter en længere ferie, at man begynder at planlægge skoleåret og hyre lektiehjælp,« siger Nicklas Kany.

Nogle forældre har et barn, der er ordblind, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Andre føler ikke, de har kompetencer til at hjælpe deres børn, fordi der er kommet nye metoder, siden de selv gik i skole. Og så er der også forældre, for hvem lektiesituationen er så konfliktfyldt, at ingen får noget positivt ud af det.

»Det gør bare en forskel, når man får en rollemodel ind, som barnet kan spejle sig i – i stedet for, at det er mor og far, der skal sidde og belære om, at to og to er fire,« siger Nicklas Kany.

Fra sidelinjen kunne Kathrine Bundgaard se, hvordan hendes søn med lektiehjælpen stille og roligt fik mere selvtillid og knækkede små koder.

Den private lektiehjælp kom både Danniel Nor og hende selv som mor til gode.

»Det er lidt ligesom, at man hyrer en advokat, hvis man skal have en sag for retten, eller en ejendomsmægler, hvis man skal sælge et hus. Du lægger alle bekymringerne – og dem har man rigeligt af som forælder – over i nogle professionelles hænder,« siger hun.

Og dermed faldt en sten fra hendes hjerte.

»Jeg kunne sige til mig selv, at jeg gør, hvad jeg kan. Den her model er det, jeg har ressourcerne til økonomisk og menneskeligt,« siger hun.

Danniel Nor får lektiehjælp i dansk to timer om ugen. Det har han fået siden februar 2018.
Danniel Nor får lektiehjælp i dansk to timer om ugen. Det har han fået siden februar 2018. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Men det er jo ikke alle, der har råd til privat lektiehjælp. Skaber det ikke et A- og B-hold?

»Jeg er ret bevidst om, at det kan skabe en skævvridning. Man kan sagtens finde familier i Danmark, som ikke har råd til at hyre den hjælp,« siger hun.

Men Katrine ser også rigtig mange, som har råd, men ikke vil prioritere det.

»De fleste af os ville kunne finde det i budgettet, hvis vi skar lidt ned på andre goder som rødvin og cigaretter og tog på ferie på Læsø frem for Mallorca,« siger hun.

Det er ikke, fordi Danniel Nor efter to timers ugentlig lektiehjælp i halvandet år nu er nummer ét i dansk. Men fra et ligge helt i bund ligger han nu i midten.

»Og det vil jeg godt betale en halv bondegård for,« siger hun.

I stedet for konstant at skælde ud på folkeskolen mener hun, at man med de ressourcer, man har, skal bakke op om 'vores allesammens skole'.

»Vi danskere er lidt forkælede. Vi har som forældre også selv et ansvar, og det er altså ikke alle problemer, samfundet skal løfte,« siger hun.