Mere end hver tiende dansker vælger at rejse på skiferie uden rejseforsikring. 

Det oplyser forsikringsselskabet Alm. Brand i en pressemeddelelse via Ritzau.

Det kan potentielt få store økonomiske konsekvenser for tusindvis af danskere.

Hvert år tager 400.000 danskere på skiferie, og i 2024 kom 1.200 danskere til skade på skiferie i 2024. Det viser tal fra SOS International.

»Skiskader, der kræver indlæggelse, operation eller hjemtransport, kan nemt løbe op i over 100.000 kroner – og i særlige uheldige tilfælde nå millionklassen,« siger Mathias Kjær Sigvaldason, direktør for Rejse i Alm. Brand.

»Det kan blive en meget dyr fornøjelse, hvis uheldet er ude, og man ikke er korrekt dækket, eller slet ikke har en rejseforsikring,« tilføjer han. 

Skiferier er en af de rejsetyper, hvor risikoen for ulykker er størst.