Hver femte i alderen 8-18 år har brugt en AI-chatbot til rådgivning om følelser eller venner, familie og andre relationer.

Samtidig har 43,2 procent brugt en AI-chatbot til skolerelaterede opgaver.

Det viser et nyt canadisk studie, der ved brug af en spørgeskemaundersøgelse har undersøgt knap 40.000 skoleelevers brug af AI-chatbots.

Danske Kamilla Bonnesen er postdoc på Ottawa Universitet og er førsteforfatter bag studiet.

Hun er særligt bekymret over, at så mange unge bruger kunstig intelligens til at håndtere personlige problemer.

- Det er jeg, for chatbots er meget gode til at efterligne empati og snakke brugeren efter munden. Det har vi allerede set flere unge komme til skade på, siger hun.

57,7 procent af den gruppe unge, der havde spurgt en AI-chatbot til råds om personlige emner og ikke kun skoleopgaver, lå over den kliniske grænse for emotionelle problemer.

Af den gruppe, der ikke havde spurgt en AI-chatbot til råds om mere følelsesmæssige emner, lå 29,2 procent over den kliniske grænse for emotionelle problemer.

- Det er meget uheldigt, hvis unge mennesker i krise ikke har et menneske at betro sig til, men en chatbot, for sikkerhedsforanstaltningerne er stadig utilstrækkelige på mange platforme, siger hun.

De emotionelle problemer blev målt ud fra syv spørgsmål fra Ontario Child Health Study Emotional Behavioural Scales, som måler symptomer på angst og depression.

For at være over den kliniske grænse skulle eleverne samlet set have syv point eller mere på en skala fra 0-14.

Grænsen identificerer unge med så mange symptomer på depression og angst, at det kan pege på et behov for yderligere vurdering eller støtte.

Studiet fortæller ikke, om den type brug af AI-chatbots er med til at skabe et dårligere mentalt helbred.

Det kan hjælpe med at forstå, hvordan problemerne håndteres, siger Kamilla Bonnesen.

- Vi har en mental sundhedskrise blandt unge, både internationalt og i Danmark.

- Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan de håndterer det, når de har det svært. Vi skal blandt andet blive klogere på, hvorfor nogle vælger at gå til en algoritme frem for et menneske, siger hun.

Alle i undersøgelsen gik på canadiske skoler, men Kamilla Bonnesen mener godt, man kan drage paralleller til Danmark.

- Vi byggede videre på både et dansk og et amerikansk studie. Der er selvfølgelig forskelle mellem landene og skolesystemerne. Alligevel synes jeg, det er påfaldende, hvor meget vores resultater ligner de danske fund, siger hun.

Studiet, Kamilla Bonnesen henviser til, blev i 2025 publiceret af forskere fra Aarhus Universitet.

Her svarede 14,6 procent, at de havde interageret med AI-chatbots om "venneagtige" samtaler.

Også her viste studiet, at en stor andel døjede med mentale helbredsproblemer.

RITZAU