Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er efter alt at dømme en op til ti meter lang vågehval, der tirsdag har fundet vej ind gennem Mariager Fjord.

Det vurderer vildtkonsulent Ivar Høst, Naturstyrelsen Kronjylland. Fremtidsudsigterne for det store dyr er ikke gode.

»Da jeg kom for nogle timer siden, lå den længere ude i fjorden. Nu er den svømmet helt ind til kajkanten. Det er for mig tegn på, at der er noget galt med den,« siger vildtkonsulenten.

Har du billeder af hvalen, så send dem til B.T. på 1929@bt.dk eller til os på Facebook

Naturstyrelsen har fanget et billede af hvalen fra oven Foto: Naturstyrelsen
Naturstyrelsen har fanget et billede af hvalen fra oven Foto: Naturstyrelsen Foto: Naturstyrelsen
Vis mere

Han befinder sig tirsdag eftermiddag på havnen sammen med mellem 50-100 tilskuere, som vil se dyret.

Hvalen trækker vejret endnu, men ifølge Ivar Høst er det et spørgsmål om tid.

- Det kan være timer eller måske dage, vi snakker om, siger han.

Naturstyrelsen vil ikke gøre forsøg på at flytte hvalen ud på dybere vand.

En 8-10 meter lang hval er ligger i Hobro Havn i Mariager Fjord tirsdag den 27. november 2018. Hvalen er måske en vågehval.
En 8-10 meter lang hval er ligger i Hobro Havn i Mariager Fjord tirsdag den 27. november 2018. Hvalen er måske en vågehval. Foto: Annelene Petersen
Vis mere

- Vi har en beredskabsplan for havpattedyr, der siger, at sådanne dyr må klare sig selv. Vi kan ikke håndtere dem.

- I teorien kan man godt flytte sådan et dyr. Men erfaringen med hvaler på lavt vand er, at de næsten altid vil gå på grund igen, hvis man flytter dem, siger Ivar Høst.

Så hvalen vil blive overladt til sin egen skæbne. Hvis den dør på stedet, vil den blive obduceret, så eksperter kan finde ud af, om den er syg.

Zoolog og hvalforsker Carl Christian Kinze fra Facebook-gruppen hvaler.dk forklarer, at det ikke er usædvanligt at se vågehvaler i indre danske farvande.

En 8-10 meter lang hval er ligger i Hobro Havn i Mariager Fjord tirsdag den 27. november 2018. Hvalen er måske er vågehval. . (Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)
En 8-10 meter lang hval er ligger i Hobro Havn i Mariager Fjord tirsdag den 27. november 2018. Hvalen er måske er vågehval. . (Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix) Foto: Annelene Petersen
Vis mere

- De lever ude i Nordsøen og i Skagerrak. Bestanden har det efter alt at dømme rimelig godt, så det er ikke så mærkeligt, at vi nogle gange ser, at vågehvaler søger ind i fjorde, siger han.

Også Vejle og Kolding fjorde har tidligere haft besøg af vågehvaler.

De kunne selv finde ud af fjordene igen.

Ifølge Carl Christian Kinze kan sygdom være årsag til, at hvalen har forvildet sig ind i Mariager Fjord.

Det kan også være en yngre hval, der måske er kommet på afveje i jagten på sild, vurderer han.

/ritzau/

Andre læser også