I medier over hele verden fylder historien om, at Nvidias nu tidligere direktør, Jensen Huang, har haft en affære med en kinesisk kvinde, som de amerikanske efterretningstjenester mistænker for at have været brugt som led i spionage.

Altså en såkaldt 'honeytrap' eller honningfælde.

De fleste kan sætte sig ind i glæden ved at møde et menneske, der virker oprigtigt interesseret i ens liv.

Efterhånden som tilliden og måske kærligheden vokser, kan samtalerne bevæge sig ind på emner, som personen, der er fanget i fælden, ellers ville være mere tilbageholdende med at tale om. Men ofte opdager offeret aldrig de skjulte motiver.

Historiker Jacob Vrist Nielsen fra Aarhus Universitet har tre gode eksempler fra virkelighedens spionverden, hvor honey traps har været brugt:

1. Den moderne honningfælde

Den svenske kvinde Jane Horney var under Anden Verdenskrig mistænkt for at have spioneret i Danmark for Nazi Tyskland. Den 20 januar 1945 blev hun dræbt ombord på en fiskerbåd.   Arkivfoto: Classic Picture Library/PA Images/Ritzau Scanpix

Modstandsbevægelsen i Danmark mistænkte under Anden Verdenskrig den svensk-danske kvinde Jane Horney for at være en tysk spion, der brugte sin charme og erotiske relationer med forskellige mænd til at lokke oplysninger ud af dem.

I januar 1945 lokkede modstandsfolk hende med ombord på en båd til Danmark under påskud af, at de ville rense hendes navn.

Men inden de nåede frem, skød de hende i baghovedet, viklede hende i lænker og kastede hende i havet. Vi ved stadig ikke, om hun reelt var spion for Tyskland.

2. Romeo-agenter

Det østtyske hemmelige politi, Stasi, brugte såkaldte ’Romeo-agenter’. Mænd, der målrettet forførte især vesttyske sekretærer med adgang til hemmelige dokumenter.

En dansk kvinde, Karen Vinten, blev også offer for en Romeo-agent. 

I 1970’erne forelskede hun sig i manden Jörg Meyer, der kom til Danmark og udgav sig for at være fra Vesttyskland.

Reelt var han agent for Stasi og brugte identiteten fra en afdød vesttysk mand.

Han udnyttede deres forhold til at lokke hende til at blive ansat i det danske udenrigsministerium og fik hende efterfølgende til at udlevere forskellige dokumenter.

PET opklarede sagen. Han fik en straf på seks års fængsel, mens hun fik halvandet år.

3. Sex som afpresningsmiddel

I Romeo-operationerne drejede det sig om at udnytte et forhold til at lokke informationer ud af offeret. Men i andre sager handler det om afpresning.

Et eksempel er briten John Vassall, der i 1950erne arbejdede på den britiske ambassade i Moskva.

Han var homoseksuel, og seksuelle forhold mellem mænd var på det tidspunkt strafbare både i Sovjetunionen og i Storbritannien. 

Selvom han gik stille med dørene, opdagede KGB ham og arrangerede i 1954 en fest, hvor Vassall blev fotograferet i seksuelle situationer med flere mænd.

Efterfølgende brugte efterretningstjenesten billederne til at afpresse ham til at udlevere kopier af hemmelige dokumenter.

Spionagen fortsatte efter hans hjemkomst til London, og han modtog også betaling fra KGB. 

I 1962 afslørede den britiske efterretningstjeneste MI5 ham, og Vassall blev idømt 18 års fængsel.