»To år før min kones død udtrykte hun klart holdning til, at hun gerne ville dø.«
Det valg skulle hun have haft, mener 71-årige Alexander Mauritzen, der i april mistede sin kone efter længere tids sygdom.
I Danmark har der genne årene været flere sager, der har pustet til debatten, om aktiv dødshjælp. Blandt andet blev lægen Svend Lings i 2019 idømt 60 dages fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg, da jan havde udskrevet medicin eller hjulpet med at få udskrevet medicin.
Senest startede regeringen i september et arbejde om at afdække mulige modeller for dødshjælp i Danmark.
Og nu har Alexander Mauritzen startet et borgerforslag om, at lovliggøre aktiv dødshjælp, fordi han på første hånd så sin kone få en 'uværdig død'.
Fem år inden sin hustru, Chizurus, død fik hun konstateret den uhelbredelige hjernesygdom Parkinsons. I starten var det hendes højre ben, der ikke fungerede, men langsomt blev hele hendes førlighed forværret.
Samtidig medførte sygdommen store smerter, der over tid spredte sig til store dele af hendes krop. Derfor havde Chizuru et ønske om at dø, inden hun blev for syg, forklarer Alexander Mauritzen.
»De sidste to år kunne hun ikke komme ud. Bare det at få hende ud og ind af bilen var meget besværligt. Så hun kom ingen steder. Det er meget forfærdeligt at ligge der og vente på at dø,« forklarer Alexander Mauritzen til B.T.
Derfor har Alexander Mauritzen stillet et borgerforslag om at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark, fordi han mener, at retten til selv at bestemme over sin død ville have givet hans kone en værdig død.
»Hun fik en hospitalsseng i stuen, og så kom hjemmeplejen og hjalp. Mod slutningen blev hun betragtet som en ting og ikke et menneske. Det var meget uværdigt. Hvis det havde været lovligt kunne vi have planlagt det, og finde ud af hvordan det skulle foregå,« siger Alexander Mauritzen.
»Der havde hun det dårligt og havde indset, at resten af hendes liv vil blive i en hospitalsseng, og at hun ikke kunne lave de almindelige ting såsom at tage tøj på, spise eller gå i bad,« forklarer han.
Ifølge Alexander Mauritzens borgerforslag bør aktiv dødshjælp være en mulighed, når en person lægefagligt – ligesom hans kone – får konstateret en dødelig sygdom.
Sammen med det lægefaglige blik skal der også være en psykiatrisk vurdering af patientens mentale tilstand samt betænkningstid til at genoverveje sin beslutning, fremgår det af borgerforslaget.
»To år før hun døde, var hun nogenlunde frisk, men hun vidste godt, at der ikke er aktiv dødshjælp i Danmark,« fortæller han og fortsætter:
»Jeg synes, det var synd, at hun skulle gennemgå de sidste år. Det må være frygtelig deprimerende, at man stort set ikke kan gøre mere.«
Samtidig tilføjer Alexander Mauritzen, at det for ham og familien var hårdt at se sin hustru blive mere og mere syg.
»Det er en frygtelig oplevelse. Du bliver nødt til at være der hele tiden. Der er et enormt pres på pårørende til at hjælpe den syge, sørge for alting og prøve at holde humøret oppe,« siger han
»Jeg blev ti år ældre i løbet af de to år. Det er kun folk, der har prøvet det, som forstår, hvor hårdt det er,« forklarer han.
Der er jo nogen, der mener, at aktiv dødshjælp ikke er etisk forsvarligt. Hvorfor mener du, at det er en mere værdig død?
»Jeg mener at det er personen selv, der skal kunne træffe afgørelsen. Hverken etisk råd eller manglende lovgivning skal stå i vejen for det. Jeg synes ikke det er værdigt at holde folk i live, som ønsker at dø, og især når de er ramt af en dødelig sygdom,« siger han.
Alexander Mauritzen forklarer, at han sammen med blandt andet sin datter har stiftet borgerforslaget med afsæt i sin hustrus ønske om at modtage aktiv dødshjælp.