»Personligt er det fedeste, når puslespillet går op. Når jeg lykkes med at give patienten en god oplevelse med noget, der måske er svært. Så er jeg glad, når jeg lægger telefonen. Men på det seneste har det været svært. Vildt svært.«
Over for B.T. Aarhus åbner Patricia Frank Svare, der er lægesekretær, op om, hvordan det er at være stemmen i røret til de mange patienter eller pårørende på Aarhus Universitetshospital, der får udskudt deres operationer i øjeblikket.
Sammen med 690 andre lægesekretærer på Aarhus Universitetshospital sidder hun klar ved telefonen. Klar til at give patienterne besked. På godt og ondt.
Hun fortæller om, hvordan det er ikke at kunne gøre lige præcis det, hun og kollegerne elsker så meget ved sit arbejde.
Og om, hvordan det er at være en vigtig brik i det, hun selv kalder 'et stort maskineri', men som også er et stort maskineri, der aldrig har været så presset, som det er nu.
»Det sværeste er at have forældre i røret, hvor jeg må fortælle dem, at deres barns operation bliver udsat,« fortæller hun.
Patricia Frank Svare er 42 år og bor i Tranbjerg ved Aarhus. I ti år har hun været ansat som lægesekretær på Aarhus Universitetshospital – i alle ti år på Ortopædkirurgi. Aldrig har hun oplevet det pres, som hun oplever lige nu.
Corona, strejke, RS-virus, sygeplejerskemangel. Det er nogle af de ting, der beskriver den kaotiske situation, der lige nu har bragt Aarhus Universitetshospital i knæ. Patricia Frank Svare sidder midt i det hele.
»Det er mig, der har kommunikationen med patienterne. Jeg indkalder dem, og så følger jeg op på, om vi har alle undersøgelser klar. Jeg sørger for, de får den bedste oplevelse med sundhedsvæsenet før, undervejs og efter,« fortæller hun.
På det seneste har der været længere og længere mellem patienter, der har fået den oplevelse. Oftere og oftere bliver telefonen løftet for at give en melding om en udskudt operation.
»Langt hen ad vejen er det en professionel ting, når jeg ringer og udskyder operationer. Men når jeg har nok mennesker i røret, som skælder ud eller er ked af det, så kan jeg godt gå presset hjem og lige have brug for at trække stikket. Og jeg forstår jo godt, de bliver kede af det, når jeg ringer,« fortæller hun.
Især de dage, hvor det bliver besluttet, at der nu skal udskydes operationer, har sat sig hårdt i Patricia.
»Så skal jeg effektuere det. De dage er virkelig tunge. Ingen af os har lyst til det. Vi har lyst til, at hjulene skal køre,« fortæller hun.
På de seneste er der blevet færre og færre hænder til at ringe ud til de mange pårørende og patienter.
På Aarhus Universitetshospital er der lige nu 37 ledige lægesekretærstillinger, der ifølge tillidsrepræsentanten for lægesekretærerne i ortopædkirurgi på AUH, Pia Hauge Frænde, nærmest er umulige at få besat. Og det bliver kun værre.
»Vi kommer virkelig til at mangle mange inden for den nærmeste fremtid, og de er der ikke, og de ser ikke ud til at komme, fortæller hun.
På Aarhus Universitetshospital er der omkring 870 sengepladser. I øjeblikket er 25 sengepladser lukket på trods af, at tusindvis af borgere står i kø for at blive opereret eller tilset. Det skyldes mangel på sygeplejersker, har B.T. tidligere kunnet fortælle.
Og det efterlader flere og flere patienter i den anden ende af Patricia Frank Svares rør. Alle med det til fælles, at de modtager beskeden om en udskudt operation eller aftale.
»Der er detaljer i alle folks liv. Der er altid en historie bag. Nogle har brug for en lang samtale, der kan tage op til 20 minutter. Man kan aldrig forudse, hvem man får. Det kan man ikke se på forhånd. Og at give dem sådan en besked, det er noget af det værste.«
