Hovedstadens Beredskab har fredag aften været til stede på HV Rolsteds Vej i København.

Der var nemlig udbrudt brand i en lejlighed på 2. sal.

»Vi formoder, at branden startede i køkkenet,« oplyser Frank Mikkelsen, vagtchef hos Hovedstadens Beredskab, til B.T.

En beboer blev reddet ud af lejligheden, fortæller vagtchefen:

»Han ser ud til at være røgpåvirket, og er nu i en ambulance.«

Branden er igen slukket, og der er ingen fare for øvrige beboer i området.

»Vi fik slukket branden hurtigt. For os handlede det om at forhindre spredning til opgang og resten af ejendommen. Det lykkedes vi med,« siger Frank Mikkelsen.

Beredskabet er ved at lukke indsatsen ned, og skadeservice er tilkaldt.