»Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet,« sagde den unge kvinde, inden hun let slog den 79-årige mand på armen for at fremkalde en blodåre, hun kunne stikke nålen i.
Hun fandt den, men ramte til mandens ærgrelse forkert. Kort efter stak hun igen. Ifølge manden med samme nål, men denne gang med succes.
Da den aldrende mand – som var på Gentofte Hospital for at få taget en rutinemæssig blodprøve og et hjertekardiogram (EKG) – kom hjem, ringede han til sin datter, Christine Dal, som selv er sygeplejerske på Gentofte Hospital.
Han fortalte om forløbet og spurgte forundret til, om det var almindelig praksis, at ikke-faglærte personer – og helt uden opsyn fra en læge eller sygeplejerske – foretog både blodprøver og EKG?
»Jeg kunne næsten ikke tro på det, han sagde. At en ung pige, der lige havde afsluttet gymnasiet – hun har nok været 18 år – stod med det ansvar. Og helt uden at nogen førte opsyn med hende. Det, synes jeg, er dybt chokerende og helt uforsvarligt,« siger Christine Dal til B.T.
Ud over at være sygeplejerske er Christine Dal medlem af regionsrådet for Venstre i Region Hovedstaden, og med afsæt i sit politiske virke formulerede hun et politikerspørgsmål til Region Hovedstaden.
‘Jeg er blevet bekendt med, at man i regionen ansætter bl.a. gymnasieelever og unge i sabbatår til blodprøvetagning og EKG,' lød det blandt andet i spørgsmålet, som hun sendte 2. september.
»Jeg kunne virkelig ikke begribe, at det gik til på den måde. Vi har nogle ret strikse instrukser og retningslinjer på hospitalet i forhold til at punktere en patients hud, når vi tager blodprøver. Dels skal man skal være bekendt med virkninger og bivirkninger, og det kræver altså, at man er grundigt oplært,« siger Christine Dal og tilføjer:
»Stikker man forkert eller for dybt, kan man skade noget inde i armen eller risikere at lave en ret voldsom blødning. Derfor er det afgørende, at man kender anatomien samt den infektionshygiejniske del af det. Får man ikke sprittet ordentlig af, og kommer man til at stikke over flere omgange med den samme nål, kan man risikere at give en patient blodforgiftning.«
19 unge ansat ud fra karaktergennemsnit
I svaret, som Christine Dal modtog fra Region Hovedstaden, fremgår det, at ufaglærte ansættes »pga. vanskeligheder ved at rekruttere tilstrækkeligt mange uddannede bioanalytikere«.
Samtidig fremgår det, at hospitalerne »primært« forsøger at rekruttere ansøgere, »der opfylder krav til optagelse på medicinstudiet«.
B.T. har bedt Region Hovedstaden om at uddybe svaret, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
I et skriftligt svar til B.T. fortæller ledende overbioanalytiker Kristina Rasmussen fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, at i alt 19 personer, som enten har sabbatår eller afventer studiestart, er ansat til at udføre opgaverne.
»De 19 er udvalgt ud af ca. 80 ansøgere, som sendte motiverede ansøgninger vedlagt karakterudskrifter og fraværsprocent. Vi har dels udvalgt prøvetagerne efter eksamenskarakter, som cirka matcher adgangskravet til medicinstudiet, og dels udvalgt dem på baggrund af meget grundige samtaler,« lyder det blandt andet i svaret fra Kristina Rasmussen.
»Ikke fyldestgørende«
I Region Hovedstadens svar til Christine Dal står der, at de ufaglærte unge gennemgår et »prøvetager-oplæringsprogram«.
I mailen til B.T. uddyber Kristina Rasmussen:
»Alle prøvetagere bliver grundigt lært op. Oplæringsprogrammet dækker over en uge med overvejende teoretisk undervisning – herunder observationer, hvor de nyansatte er med en erfaren prøvetager rundt. Herudover er der praktisk oplæring, som kan svinge fra person til person,« står der blandt andet i svaret.
Ifølge Christine Dal, som er klinisk vejleder på sin afdeling og oplærer studerende i bl.a. blodprøvetagning, lyder det ikke fyldestgørende. Heller ikke ud fra patientens synspunkt, som ifølge hende har krav på at blive behandlet af en fagperson.
»Vi snakker om unge mennesker, der bliver taget direkte ind fra gaden uden forudsætninger for at forstå de bagvedliggende faktorer. Der er en grund til, at man tidligt på medicin- og sygeplejestudiet har ret grundig undervisning i infektionshygiejne og anatomi,« siger hun og understreger, at hendes studerende først får lov til at tage blodprøver og EKG uden opsyn, når de har læst i tre år.
»Vi er meget kede af det«
At det kræver både undervisning og erfaring at tage en korrekt blodprøve underbygges af Isa Neimann Thomasen.
Hun er lektor på bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professions Højskole, som blandt andet underviser de studerende i vigtigheden i, at man tager blodprøven korrekt.
Derfor er lektorens konklussion klar:
»I princippet kan man godt hive en person ind fra gaden og lære vedkommende at tage en blodprøve på tre dage. Det kan der være brug for i situationer som nu, hvor mange bioanalytikere har travlt med at analysere coronaprøver.«
»Men det der overblik, hvor man har forståelse for hele processen fra patientens situation, menneskets biologi til analysen af blodet i laboratoriet og konsekvenserne for kvaliteten af analyseresultatet ved forkert blodprøvetagning; det kræver langt mere end et par dages undervisning. Der så jeg hellere, at vi uddannede nogle flere bioanalytikere,« lyder det fra Isa Neimann Thomasen.
Hos Danske Bioanalytikere, som varetager bioanalytikernes interesser, er man »rigtig kede af, at situationen er så desperat ude på sygehusene, at det er nødvendigt at rekruttere nybagte studenter og andre uden forudsætninger«:
»Blodprøvetagning og EKG er vigtige opgaver, der både kræver faglighed og håndelag, og vi ved, at korrekt prøvetagning er afgørende for kvaliteten af analyserne,« siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.
