Under coronakrisen synges der på livet løs i Danmark. Sang kompenserer for et kram, forklarer sangbogsformand.
Højskolesangbogen ligger for første gang på Arnold Buscks bestsellerliste.
Det sker, efter at danskerne i de seneste uger har sunget fællessang i en grad, der sjældent er set. Det gælder både ude på altanen med naboerne og om morgenen med Phillip Faber på DR1.
Det fortæller administrerende direktør hos Arnold Busck Helle Busck Fensvig til Kristeligt Dagblad.
- I sidste uge var den ikke på listen, så jeg gætter på, at det hænger sammen med den stigende interesse for fællessang, vi har kunnet se i de sidste uger, siger Helle Busck Fensvig til avisen.
Hun tror, at det er privatpersoner, som køber Højskolesangbogen, eftersom skoler og andre institutioner, der normalt plejer at købe bogen, er lukkede.
Højskolesangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, peger på, at højskolesangene kan give den følelse af samhørighed, som mange kan savne netop nu.
- Den er jo en kulturskat, der rummer historien, sproget, beskrivelse af landskabet og landsdele. De fleste har et forhold til det, der synges om, og det er befriende at få lov at synge om noget, som man har interesse for eller kærlighed til sammen med andre, siger han til Kristeligt Dagblad.
Jørgen Carlsen mener, at der også kan være en videnskabelig forklaring på, hvorfor fællessange kan være kærkomne i en tid med social isolation.
- På Karolinska Institutet i Stockholm har de lavet undersøgelser af korsangere, hvor de fandt ud af, at, efter at de havde sunget, havde de mere oxytocin i blodet.
- Det er det hormon, man kalder krammehormonet. Så i en situation, hvor man ikke kan kramme, er det en måde at kompensere på, siger Jørgen Carlsen.
Han påpeger dog, at den store interesse for fællessang ikke er skabt udelukkende på grund af coronavirusset. Det er ifølge ham en stigende interesse, som har været der længe.
/ritzau/
