30 danske kundeservicemedarbejdere hos den gigantiske svenske tøjkæde H&M har fået en rigtig dårlig nyhed.
Tøjgiganten har besluttet at nedlægge afdelingen og overdrage opgaven til en ekstern virksomhed.
Hele den danske kundeserviceafdeling er derfor blevet afskediget og skal forlade deres stillinger i løbet af 2026.
Det oplyser H&Ms presseafdeling til B.T.
»Vi arbejder løbende på at udvikle og tilpasse vores arbejdsmetoder for at imødekomme kundernes behov og forventninger. Derfor vil vi i løbet af 2026 samle vores kundeservice i én strømlinet model sammen med en betroet ekstern partner,« oplyser H&M.
»Denne beslutning involverer vores 30 kundeservicemedarbejdere i Danmark.«
H&M oplyser dog ikke i hvilke øvrige lande, de har nedlagt deres kundeserviceafdeling.
De kan ikke oplyse, hvornår de 30 danske medarbejdere er blevet opsagt fra.

