Siden Putin for en måned siden rullede sin krigsmaskine ind over den ukrainske grænse, er flere danskere på den ene eller anden måde begyndt at forberede sig på en mere usikker og ufredelig fremtid også i Danmark.
Mens nogle er begyndt at opbygge hjemlige lagre med tørvarer, førstehjælpskasser og flugttasker, som B.T. tidligere har fortalt om, er der andre, der har fået lyst til at trække i en militæruniform.
Det danske hjemmeværn oplever lige nu enormt stor interesse for at melde sig ind og blive en del af Danmarks militære forsvar.
I Hjemmeværnsdistrikt Østjylland fortæller sektionschef for kommunikation, Jonas Nyfelt-Nüchel, at afdelingen siden Ruslands invasion har oplevet op mod en firedobling af antallet af ansøgninger.
»Vi har haft rigtig travlt de seneste uger. Det er selvfølgelig på en meget sørgelig baggrund, men vi er glade for interessen for Hjemmeværnet. Det indikerer, at der er en masse borgere, der gerne vil bidrage til at passe på Danmarks sikkerhed og stille op, når det gælder,« siger han.
Det er en længere proces at blive optaget i Hjemmeværnet, så der foreligger endnu ikke konkrete tal på, hvor mange flere medlemmer det frivillige beredskab får.
Aktuelt er der i alt cirka 13.000 aktive frivillige og 31.000 i reservestyrken. En af dem, der for nylig har meldt sig ind i Hjemmeværnet, er 25-årige Frederik Kirial fra Aarhus.
Han studerer kommunikation på Aarhus Universitet, så han valgte at melde sig til tjeneste i kommunikationskompagniet.
»Jeg har altid været draget af det militære miljø og har flere familiemedlemmer, der har arbejdet i forsvaret. Og når jeg nu læser kommunikation, lå det lige til højrebenet at afprøve mine kompetencer i praksis,« siger Frederik Kirial.
Han meldte sig ind, kort før krigen begyndte, men Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at mange af hans studiekammerater pludselig kan se, hvorfor han har valgt at melde sig ind i Hjemmeværnet.
»Krigen har vist, hvor vigtigt det er at have en stærk organisation på hjemmefronten, der kan træde til med ekstra hænder, hvis politiet og forsvaret skulle få brug for det. Og det perspektiv er der mange, der kan se. Pludselig giver det mere mening, at jeg prioriterer min noget sparsomme fritid på at tage ud på øvelser og lignende,« siger han.
Sektionschefen for kommunikation i Hjemmeværnsdistrikt Østjylland, Jonas Nyfelt-Nüchel, fortæller, at det er mange forskellige aldersgrupper, der søger ind i Hjemmeværnet.
»Den danske befolkning er ret bredt repræsenteret i Hjemmeværnet, men mange har en eller anden form for militær baggrund som tidligere ansat i Forsvaret eller værnepligtig og savner måske at være en del af fællesskabet og har lyst til at gøre en forskel for samfundet,« siger Jonas Nyfelt-Nüchel.
I forbindelse med selve ansøgningsprocessen skal man erklæres egnet til tjeneste. Det betyder blandt andet, at man skal en rimelig fysik, en ren straffeattest og have opholdt sig i landet i mindst fem år.
Derfor går der også en måneds tid endnu, før det er muligt at se, om de mange interessetilkendegivelser i kølvandet på krigen i Ukraine rent faktisk bliver til reelle nye medlemmer af Hjemmeværnet.
