To store transporthjemmesider blev torsdag middag lagt helt ned.

Det drejer sig om Din Offentlige Transport – DOT – og Movia.

Movia oplyser til B.T.:

»Det er rigtigt, at moviatrafik.dk i dag blev lagt ned af et DDoS-angreb. Den er nu oppe at køre igen. DOT’s hjemmeside, dinoffentligetransport.dk, har også været ramt, men den skulle også være oppe at køre igen om end lidt langsomt.«

Ifølge Computerworld  har den samme gruppe, der onsdag lagde blandt andet Folketingets hjemmeside ned, påtaget sig ansvaret.

Hvis man stadig har problemer med at tilgå siderne, har Movia følgende råd:

»Man kan fortsat benytte sig af DOT Billetter app, tjekke Rejseplanen eller ringe til DOT’s kundeservice på tlf. 70 15 70 00.«