Nu kan du blive slotsejer for den samme sum som en villa i Vanløse.

Nybolig Padborg - Gråsten har nemlig lagt det historiske slot Grøngrøft Slot på deres hjemmeside.

Nybolig Padborg – Gråsten

Slottet ligger på Grøngrøftvej mellem Felsted og Gråsten udbydes til en pris på 17,5 millioner kroner. 

Og hvis man køber slottet, så er der rigeligt at se til.

For den står på 1.500 etagemeter fordelt på 4 etager, en grund på 32.730 m² samt et erhvervsareal på over 1000. Oveni hatten hører driftsbygninger på i alt 3180 kvadratmeter til.

Ifølge salgsopstillingen er der dog kun et godkendt boligareal på 55 kvadratmeter. Bygningen er ifølge salgsopstillingen løbende renoveret og fremstår med blandt andet nyt køkken, badeværelser, tag og vinduer.

Da slottet ligger i en landzone, så er der en lille ejendomsbeskatning. Der er desuden en ejerudgift på 4.354 kroner om måneden.

Slottet har i den grad en plads i danmarkshistorien, skriver JydskeVestkysten.

For da Margrethe d. 1 angiveligt døde af pest i 1412 på et skib i Flensborg Fjord, blev hun bragt til Grøngrøft Slot, hvor hun blev balsameret inden hun blev bragt til hvile i Sorø.