Mød Kaya og Johan. De er vilde med sportsstjerner og popsangere, har Downs syndrom, og så er de fotomodeller. De tackler hverdagens problematikker med en ophøjet ro, og titlen som model, den er de selv uimponerede af.
13-årige Kaya Espensen og 16-årige Johan Borgbjerg Jensen er fotomodeller. De er sammen med en række af deres gode venner ansigterne i portrætserien 'De perfekte uperfekte', som hylder smukke børn med udviklingshandicap. Serien er et samarbejde mellem modefotografen Elisabeth Eibye og det nationale håndboldfællesskab for udviklingshæmmede børn, Lykkeliga.
Johan synes, at det var sjovt at være model i et rigtigt studie. Han er ikke super oplagt til det lille interview om sin modelkarriere. Han giver et dybt suk, men giver os en tommel op.
»Det var top dollar. Du får en top dollar af mig,« griner han.
Det bedste ved at være forsidemodel er, at hans store idol, youtuberen Brizze, har set hans fotos og har kommenteret dem på Facebook – men han er lidt skuffet over, at Rasmus Seebach ikke har kigget forbi.
Modefotograf Elisabeth Eibye står bag portrætserien. Hun færdes normalt i modeverdenen, hvor hun dagligt ser et ensidigt fokus på det perfekte udseende. Hun har lavet portrætserien 'De perfekte uperfekte' og ønsker at udfordre normerne for skønhed og idealer.
Hun fortæller, at mødet med Kaya, Johan og de andre børn var inspirerende og fuld af den fedeste energi.
»Børnenes umiddelbarhed var for mig meget lærerigt. Jeg har tendens til at springe videre til den næste hurtige handling, altid være 100 skridt foran og glemme nuet. For dem er de næste ti minutter de vigtigste ti minutter, glæden er stor, og bekymringerne er små. Så længe deres venner har det godt, så er de glade,« siger hun.
Når vi spørger Kaya om, hvordan det var at være med i en rigtig fotoserie, er hun heller ikke optaget af stjernestatus og berømmelsen.
Det var sjovt og godt at være med, men det bedste var, at hun var sammen med sin bedste veninde, Magda – og så synes hun, at journalisten er sød.
For Kaya er det vigtigste nemlig ikke hende selv. Hun er da stolt af at være med på billeder, men det, der fylder mest, er, at mor og far græder, når de ser billederne. Det er skægt og også lidt skørt, synes hun.
Johans forældre er rørte og taknemmelige over al den positive tilbagemelding, som Johan har fået fra det samfund, som han på sigt vil være så afhængig af.
For Johans mor, Sara Borgbjerg Jensen, er det vigtigt, at Johan får lov at vise sin umiddelbare positive og ubekymrede tilgang til livet – og hun er glad for, at billederne viser, at også børn og unge med Downs kan være smukke.
»Johan synes jo selv, at han er Guds gave til menneskeheden. For ham er alting godt, og han bekymrer sig sjældent,« forklarer hun.
Kayas far, Mikael Espensen, er far til 'en helt perfekt stjerne i en helt perfekt fotoserie', som han selv siger. Det var en hård kamp, da Kaya kom til verden – og mange fagpersoner havde travlt med at påpege, hvor uperfekt Kaya var, og fortælle forældrene alle de ting, hun ikke ville komme til.
»Og ja – nu hænger hun der. Sammen med sine helt perfekte venner. Det er da et rimelig perfekt comeback,« siger han.
