Omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det svarer til, at 1,3 mio. danskere hver nat har støjende vejrtrækning, mens de sover.
De ulidelige lyde skyldes flere forskellige ting, skriver Huffington Post.
Avisen har oplistet en række grunde til, at man snorker.
Det kan skyldes alvorlig sygdom, men også ‘bare’ være dårlige vaner, der er skyld i lydene.
For at slippe af med sin snorken og give sin partner og sig selv bedre nattesøvn, er første skridt at finde ud af, hvorfor man ikke kan holde mund, mens man sover.
Drikker du et glas vin eller en øl inden sengetid, kan du være i risiko for at snorke, når du rammer puden. Alkohol får dig nemlig til at slappe af i svælget, også selvom du ikke normalt snorker.
Sover du på ryggen kan du være mere tilbøjelig til at snorke, fordi tungen falder tilbage i halsen. Derfor kan man let slippe af med sin snorken, hvis man vender sig at sove på siden.
Overvægt øger risikoen for snorken. Det skyldes, at fedtvævet sætter sig dels på halsens yderside, og dels imellem svælgets muskler, således at svælgets diameter mindskes. Et vægttab med al sandsynlighed kunne mindske snorkegenerne.
Jo ældre man bliver, desto slappere bliver musklerne i svælget. Derfor snorker er man mere tilbøjelig til at snorke, desto ældre man bliver. Studier har tidligere vist, at det for nogle virker med daglige sangøvelser, og at de på den måde kan mindske deres snorken.
Mænd snorker lettere end kvinder. Det skyldes især, at mænds kønshormoner, eksempelvis testosteron, ændrer deres luftveje, mens det kvindelige kønshormon, progesteron, omvendt stimulerer vejrtrækningen.
Du kan lide af obstruktiv søvnapnø, der betyder, at man i løbet af natten oplever flere vejrtrækningspauser, hvor svælget trækker sig sammen, så man i mere end 10 sekunder stopper med at trække vejret.
Vejrtrækningspauserne er ikke sig selv farlige, men fordi man helt eller delvist bliver vækket fra sin dybe søvn, kan det over en længere årrække resultere i bl.a. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.