I Danmark findes der 150 adresser, hvor de færreste har lyst til at bo.
På adresserne ligger der nemlig virksomheder, som opbevarer en større mængde sprængfarlige eller skadelige stoffer, og det gør danskerne utrygge.
Sådan skriver DinGeo, en hjemmeside som tilbyder geodata, hvis du vil sælge din bolig eller selv er på jagt efter et nyt hjem.
Det kan nemlig betyde en del for din huspris, hvis du bor ved siden af et fyrværkerilager eller en fabrik med farlige kemikalier, forklarer direktør i DinGeo Lars Groth.
»Hvis du bor i et område, hvor der for eksempel er risiko for, at fabrikken ved siden af kan springe i luften, så kan det påvirke huspriserne og skræmme kunder væk,« siger Lars Groth og pointerer, at det nødvendigvis ikke er alle, som er bange for at bo på adresserne.
»Det er jo meget forskelligt, hvordan man griber det an. Det vigtigste er bare, at man kender til risikoen og har gjort sig nogle tanker om, hvad der kan ske i det område, hvor man bor eller arbejder.«
De 150 såkaldte risikovirksomheder tæller blandt andet fyrværkerilagre og fabrikker, som opbevarer store mængder potentielt farlige kemikalier.
DinGeo har blandt andet fundet adresserne ved hjælp af Miljøstyrelsens opgørelser, politiets eksterne beredskabsplaner og informationerne fra landets kommuner.
På hjemmesiden er de 150 virksomheder inddelt i to kategorier, som skildrer, hvor stor risiko der er for ulykker i området.
Virksomheder, som er almindeligt farlige, er markeret med gul, mens de mere farlige, som opbevarer en større mængde kemikalier, er mærket med rød.
Stofferne behøver nødvendigvis ikke at være farlige i mindre mængder. Lars Groth forklarer, at blandt andet klor og ammoniak er potentielt ødelæggende, hvis de opbevares i store mængder.
»Det kan være alle mulige former for virksomheder, som opbevarer de her stoffer, men fællesnævneren er, at den mængde kemikalier, som er på stedet, kan skade borgerne, hvis der sker en ulykke.«
På kortet nedenfor kan du se et mindre udpluk af virksomheder, som er klassificeret med den højeste risiko for blandt andet brand og eksplosion.
Han nævner den store fyrværkeriulykke ved Seest i 2004, hvor 2.000 mennesker blev evakueret, og 85 personer blev såret, og en brandmand omkom, da en tabt kasse raketter resulterede i, at hele fabrikken sprang i luften.
»Heldigvis har vi ikke haft så mange af sådanne ulykker i Danmark, men du ved ikke, hvad der kan ske.«
Siden 2014 er der kommet 18 nye risikovirksomheder fordelt over hele landet.
Ifølge Lars Groth mangler der fokus på denne udvikling, da den enkelte borger, der bor eller arbejder i nærområdet, skal orienteres om de potentielle farer, så de kan være opmærksomme i hverdagen.
»Hverken kommunerne eller de offentlige myndigheder melder typisk ud, når sådan nogle fabrikker åbner. Derfor er det vigtigt, at du selv kan undersøge risikoen i området og blive klædt på, så du ved, hvad du skal gøre, hvis skaden sker.«
I politiets eksterne beredskabsplaner kan du blandt andet læse, hvordan du skal agere, hvis der sker en ulykke i dit kvarter, oplyser Lars Groth.
»Jeg vil opfordre alle, som bor tæt på en risikovirksomhed, til at læse beredskabsplanen. Der er nemlig stor forskel på, hvad der gør sig gældende for de individuelle fabrikker. Nogle steder skal du løbe væk, så hurtigt dine ben kan bære dig, og andre steder skal du lukke alle vinduer og holde dig inden døre.«
Her kan du tjekke, om du bor tæt på en af de 150 risikovirksomheder.
