Da der i sommer skulle afholdes rusture på jurastudiet på Københavns Universitet, modtog alle tutorerne en e-mail fra ledelsen med en henstilling til, at man ikke måtte klæde sig ud. Årsagen til henstillingen er nu delt på Facebook.

»Det er vanvittigt, at man tvinger 4500 studerende ind i et forbud på baggrund af to klager,« siger Leif Donbæk, medlem af SF og jurist, der har delt en aktindsigt i klagerne på Facebook.

Leif Donbæk mener, at det er en overreaktion, mens prodekan for uddannelse på jurastudiet Stine Jørgensen mener, at man bør have tiltro til, at ledelsen på studiet kan håndtere sådan en sag korrekt.

»Jeg kan godt forstå, at når man ser det udefra, så kan det se voldsomt ud, men jeg synes, man skal have tiltro til ledelsen, og at vi har kompetencerne til at vurdere, hvordan klagerne skal håndteres,« forklarer hun.

Grafik: Michelle Falk Hansen.
Grafik: Michelle Falk Hansen.
Vis mere

Ledelsen vil hjælpe de studerende

Stine Jørgensen fortæller, at man forud for næste studiestart vil hjælpe de studerende til at vurdere, hvordan man skal arrangere næste sommers rusforløb.

»Med forbehold for, at vi ikke er færdige med at evaluere, så vil vi formentlig få italesat, hvordan man bedst muligt håndterer introturen, så alle føler sig inkluderet,« fortæller hun.

Direktøren for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, delte på Facebook den 16. september den e-mail, hvor Stine Jørgensen henstiller til, at man ikke anvender krænkende udklædning.

Hun fortæller, at man, efter det blev en større sag, har indkaldt til møde, hvor ledelsen og tutorerne har talt om, hvad der skete, og hvordan det kan gøres bedre i fremtiden.

E-mailen, der blev sendt til tutorerne to dage før introtur med udklædning.
E-mailen, der blev sendt til tutorerne to dage før introtur med udklædning.
Vis mere

Hvilke frustrationer tutorerne gav udtryk for på mødet, vil hun ikke kommentere på.

Ukonkrete klager?

Leif Donbæk mener, at klagerne er både er ukonkret og for få, til at ligge til grund for, hvad ledelsen på jurastudiet selv beskriver som en henstilling.

»Det tangerer usaglig, at man på baggrund af to ukonkrete klager så straks går ind og korrigerer de studerende. Det virkede meget voldsomt. Da jeg startede på jurastudiet tilbage i 2012, der var jeg klædt ud som ninja, og jeg ved ikke, om jeg så krænkede en masse japanere?”« siger han.

Herunder kan du se de to klager, der er henvendt jurastudiet. I den aktindsigt Leif Donbæk modtog var der vedhæftet tre klager, men den ene var henvent et andet studie på Københavns Universitet.

Skriftlig klage til ledelsen på jurastudiet på KU.
Skriftlig klage til ledelsen på jurastudiet på KU.
Vis mere
Referat af samtale, hvor der er blevet klaget over udklædning under introforløbet på jurastudiet på KU.
Referat af samtale, hvor der er blevet klaget over udklædning under introforløbet på jurastudiet på KU.
Vis mere

Som man kan se på billederne, så lyder de to klager på, at udklædningstemaerne opfattes som krænkende, og det er dem ledelsen har handlet ud fra.

I klagerne står der blandt andet:

‘Dog er jeg blandt de mange elever, som føler sig stødt af- og chokeret over manglen på retningslinjer for temafester,’ og  ‘Hun gav udtryk for, at nogle af udklædningstemaerne i studiestarten var krænkende.’

»Hvilke mange elever? Hvorfor er temaerne ikke acceptable? Der bliver slynget påstande ud, uden der er noget konkret i det. Det er bare en række krænkelsesord. Jeg føler mig også krænket af facere, der stopper mig på gaden. Det betyder ikke, at de bliver afskaffet, hvis jeg klager,« siger Leif Donbæk.