Der samler sig et broget persongalleri af spindoktorer, tidligere chefredaktører og direktører i skandalen om Falck, som målrettet har skabt en kampagne, der skulle tvinge konkurrenten Bios af markedet. Personer, som udspringer fra en magtfuld elite på venstrefløjen og i fagbevægelsen.

Falck skulle generobre retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark, som de havde tabt til Bios, men ellers siddet på i 95 år. Derfor skabte Falck - med hjælp fra kommunikationsbureauet Advice - en kommunikationskampagne, som skulle ødelægge Bios.

Allan Søgaard Larsen, Falcks daværende direktør, var ansvarlig. Den tidligere socialdemokratiske spindoktor Peter Goll udførte strategien.

Vil du kende persongalleriet i skandalen, så læs med her.

Allan Søgaard Larsen, tidligere direktør i Falck.
Allan Søgaard Larsen, tidligere direktør i Falck. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Allan Søgaard Larsen, tidligere direktør i Falck.
Var angiveligt ansvarlig for at udtænke og igangsætte den systematiske kampagne mod selskabets Bios, som havde vundet udbuddet om ambulancekørsel i Region Syddanmark. En opgave, som Falck ellers havde besiddet i 95 år. Kampagnen var særdeles omfattende og indeholdt en systematisk påvirkning af politikere, embedsfolk og journalister. Det erklærede formål var, at kampagnen skulle skabe utryghed hos borgere og offentlige aktører ved, at Bios stod for ambulancekørslen.

Allan Søgaard Larsen har en stor aktiepost i Falck, som modsvarer en værdi på flere hundrede milioner kroner. Ifølge Berlingske er han socialdemokrat og omtalte ofte Thorning-regeringen som sine 'røde venner', inden magten skiftede til fordel for Lars Løkke Rasmussen (V).

Han startede i Falcks HR-afdeling i Nordsjælland i 1990 og forlod først koncernen i 2016. Cirka 27 år efter han startede. Lige i kølvandet på afsløringerne af smædekampagnen mod Bios har Allan Søgaard Larsen trukket sig fra sin bestyrelsespost i det danske selskab Ambu, der producerer medicinsk udstyr.

Han er fortsat formand for regeringens særlige ledelseskommision, der er blevet nedsat for at udtænke koncepter, der skal styrke den generelle ledelse i det offentlige. Oven på skandalen med Bios, hvor Falcks ledelsesmetoder er blevet meldt til Bagmandspolitiet, opfordrer flere eksperter nu Allan Søgaard Larsen til at trække sig fra posten.

Peter Goll, tidligere spindoktor.  
Peter Goll, tidligere spindoktor.   Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Vis mere

Peter Goll, tidligere spindoktor

Peter Goll er den kommunikationsekspert, som skulle støbe kuglerne og planlægge hele kampagnen mod Bios. Han er tidligere spindoktor for den tidligere socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov og er i dag ansat som kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.

Han forlod kommunikationsbureauet GeelMuydenKiese i 2014, hvor han skiftede til Falck Healthcare ikke længe efter, at Falck havde tabt udbuddet om ambulancekørsel til Bios i Region Syddanmark. Her rykkede han tæt på direktør Allan Søgaard Larsen, som han kendte i forvejen. Han aktiverede angiveligt flere bureauer og skabte en effektiv kampagne mod Bios, der senere gik konkurs i Danmark.

Han stoppede i 2014 i Falck, ikke længe efter at Allan Søgaard Larsen stoppede. Han har på Facebook beklaget sin medvirken i kampagnen.

Tobias Zacho Larsen, nuværende partner i bureauet Advice.
Tobias Zacho Larsen, nuværende partner i bureauet Advice.
Vis mere

Tobias Zacho Larsen, nuværende partner i bureauet Advice

Arbejdede målrettet med at ødelægge Bios' omdømme, så de på sigt ville tabe opgaven med at køre ambulancer i Region Syddanmark.

Han er tidligere medlemssekretær for Det Radikale Venstre på Christiansborg.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Jens Christiansen, tidligere partner i Advice

Arbejdede målrettet med kampagnen mod Bios på foranledning af Falck.

Han støttede blandt andet oprettelsen og driften af Facebook-gruppen 'Nej til ambulancekaos', som blandt andet skulle påvirke lokale ambulanceførere og forhindre jobhop til Bios fra Falck.

Han er tidligere partisekretær fra Socialdemokratiet.

Palle Smed, tidligere chefredaktør på Fagbladet 3F.
Palle Smed, tidligere chefredaktør på Fagbladet 3F.
Vis mere

Palle Smed, tidligere chefredaktør på Fagbladet 3F

Palle Smed er nu selvstændig kommunikationsrådgiver. Han blev også hyret af Advice til at bidrage til kampagnen mod Bios.

Palle Smed hyrede en hollandsk journalist til at grave kritiske historier frem om Bios, som er et hollandsk selskab. Over for Berlingske beskriver han opgaven som 'spændende'.

Karsten Hønge, politisk ordfører i SF.
Karsten Hønge, politisk ordfører i SF. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Karsten Hønge, politisk ordfører i SF

Stillede mange kritiske spørgsmål i Region Syddanmark i forbindelse med Bios' overtagelse af ambulancedriften. Han forklarer over for B.T., at hans interesse blev vakt, da henholdsvis JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende skrev kritisk om Bios.

Der er ikke indikation for, at Falck eller Advice påvirkede ham direkte.

Han er nuværende medlem af Folketinget og sad tidligere i regionsrådet i Sydanmark.

Jesper Petersen, finansordfører i Socialdemokratiet.
Jesper Petersen, finansordfører i Socialdemokratiet. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Jesper Petersen, skatteordfører i Socialdemokratiet

Opstillet i Sønderjylland og kastede sig også ind i kampen mod Bios, da pressen bragte mange kritiske historier om virksomheden. Herunder historien om, at det hollandske selskab havde negativ egenkapital.

Der er ikke indikationer på, at han handlede på vegne af Falck. Han forklarer over for Berlingske, at han som politiker alene havde fokus på at sikre en ansvarlig ambulancedrift.