Du kan ikke sige Aarhus uden også at sige ARoS.

Kunstmuseet med den ikoniske regnbue på toppen, skabt af Olafur Eliasson, er efterhånden blevet varemærke for Smilets By.

Men alt for ofte glemmer vi, at der gemmer sig mange andre ikoniske bygningsværker rundt omkring, som vi slet ikke ser. Vi ser kun de klassiske varetegn som ARoS, Rådhuset og Universitet. Det mener arkitekt og forfatter Marie-Louise Høstbo.

»Jeg er selv jyde og har kørt utallige gange på tværs af Danmark, og jeg oplever, at vi ser de ting, vi er vant til at se, og glemmer at være nysgerrige på, hvad der også er af skønne steder, vi ikke kender til,« siger hun til B.T.

I en ny bog tager hun læseren med på en rejse rundt i det midtjyske og fremhæver overraskende og dragende bygningsværker. Hun håber, det kan skabe nysgerrighed om nogle af de oversete arkitektoniske steder.

Her løfter hun sløret for en håndfuld steder i Aarhus, der er et besøg værd.

Sankt Lukas Kirken:

Sankt Lukas Kirken er tegnet af Kaj Gottlob i 1926. Kirken ligger i Aarhus C.
Sankt Lukas Kirken er tegnet af Kaj Gottlob i 1926. Kirken ligger i Aarhus C. Foto: Marie-Louise Høstbo
Vis mere

»Første gang jeg var der, var til et bryllup. Jeg kom derind og blev blæst fuldstændig bagover og overvældet af, hvor smukt rummet opleves ved første øjekast. Der er også et væld af detaljer, man ikke bare ser med det samme, og det er her, man kan sige, det hemmelige er.«

»Gulvet er eksempelvis lagt i et for datiden moderne materiale, linoleum, som i sit mønster taler ind i nyklassicismen. Og så er der mange smukke snedkerdetaljer, der fungerer som bindeled mellem fortid og nutid.«

Arkitektskolen, Mediateket:

Mediateket på Arkitektskolen i Aarhus C er tegnet af Praksis arkitekterne i 2021.
Mediateket på Arkitektskolen i Aarhus C er tegnet af Praksis arkitekterne i 2021. Foto: Marie-Louise Høstbo
Vis mere

»For det første er det et rum, som tager nutiden til sig. Det er ikke et bibliotek, men et mediatek, der viser, at vi henter information mange steder fra også  i dag. Der er utrolig højt til loftet, det er nærmest højtideligt, og så har Praksis arkitekter indrettet med genanvendte reoler fra Erhvervsarkivet. Det er en transformation, hvor de ikke bare har genanvendt bygningen tegnet af Hack Kampmann, men også brugt de tiloversblevne materialer et andet sted og i en anden sammenhæng - på den måde tages arkitekturhistorien med ind i en helt ny bygning.

»Forhåbentligt vil de studerende tage det med sig og tænke, at de er funderet i noget. Det er nye bøger, der står på gamle reoler. Jeg glæder mig til at komme tilbage og se det, når det er i brug og har fået patina.«

Danmarks Radio:

Danmarks Radio i Aarhus N er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i 1973-1981.
Danmarks Radio i Aarhus N er tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i 1973-1981. Foto: Marie-Louise Høstbo
Vis mere

»Danmarks Radios bygning ligger som en borgformation. Man skal gå tæt på og se, hvordan betonen er bearbejdet. Der er mange detaljer med afrundede hjørner og det brostensbelagte voldanlæg omkring bygningen. Man skal huske at gå tæt på, for det er der, man oplever bygningsværkerne. Man ser det først, når man er tæt, opdager detaljerne og ser, hvordan betonen ikke bare har en farve, men mange nuancer.«

Børglum Kollegiet:

Børglum Kollegiet i Risskov er tegnet af Harald Salling Mortensen og Poul Nieport i 1967.
Børglum Kollegiet i Risskov er tegnet af Harald Salling Mortensen og Poul Nieport i 1967. Foto: Marie-Louise Høstbo
Vis mere

»Børglum Kollegiet er også spændende. DR er i stilart brutalistisk, hvor Børglum udefra er en blanding af brutalisme og det, der kaldes den funktionelle tradition, som vi blandt andet kender fra Aarhus Universitet. Det er opført i traditionelle materialer og med respekt for den håndværksmæssige tradition. Det er en stor overraskelse at komme ind i foyeren og se, hvordan ovenlyset trækker lys ind i det dybe rum. Møblerne er indbyggede og bliver en del af arkitekturen. Det er virkeligt et skønt sted.«

»Den bedste måde at beskrive det på, er, at man bliver overrasket, og der er så utroligt mange detaljer. De bruger virkelig praktiske elementer som dekorative dele i bygningen.«

Marie-Louise Høstbos bog 'Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske' bliver udgivet 8. december.