1.263 kroner.

Så stor er forskellen på Danmarks billigste fagforening og den dyreste af slagsen.

Det oplyser find-a-kasse-priser.dk, der har lavet en større undersøgelse af priserne hos fagforeningerne, i en pressemeddelelse.

Selvom der var stor forskel på den billigste og den dyreste, så der var tæt løb om at kunne tilbyde den billigste fagforening i Danmark i år.

Faktisk lyder prisen hos hele tre fagforeninger på 69 kroner om måneden.

De tre fagforeninger er Det Faglige Hus, Ase og Frie.

'Derfor har vi på vores medie find-a-kasse-priser.dk også kigget på prisen for a-kasse hos de tre billigste, for på den måde at finde den udbyder, som samlet set er billigst,' lyder det i pressemeddelelsen.

Det fører til, at Det Faglige Hus ender med at løbe med sejren som den billigste fagforening i år (du kan se hele prisoversigten på find-a-kasse-priser.dk).

I den anden ende af skalaen finder man Lægeforeningen, der koster 1.332 kroner om måneden.

Der er dog flere årsager til, at prisforskellen kan være så stor, forklarer find-a-kasse-priser.dk. Hos nogle fagforeninger er der for eksempel inkluderet forsikringer eller andre goder, og der kan være tilbud om rådgivning.

Den største faktor for prisen er dog, om fagforeningen forhandler overenskomst på vegne af faggruppen.

Desuden understreger find-a-kasse-priser.dk, at man skal huske på, at en fagforening og a-kasse ikke er det samme, og man får ikke altid den billigste a-kasse det samme sted, som man får den billigste fagforening.

Derudover tilbyder nogle fagforeninger differentierede priser, alt efter pakke og arbejdsområde, og her har mediet i undersøgelsen valgt den pris, som de fleste medlemmer får, eller den som er billigst.