»Jeg sidder på et hjørne lige nu og kigger ud ad vinduet på et lyssignal, og for mig at se ligner de helt tydeligvis mænd.«
Sådan siger folketingskandidat for Alternativet Henrik Marstal, da B.T. fanger ham på telefonen for at høre hans mening om den aktuelle debat om kønsneutrale trafiklys.
Det er blandt andre hans partikollega Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i København, der mandag fortalte, at hun synes, det ville være en god idé med kønsneutrale trafiklys.
Og det er Henrik Marstal enig i.

Flere, der har deltaget i debatten, blandt andet på Twitter, anfægter Alternativet for netop at være kønsstereotype, når de antager, at mennesket er en mand, blot fordi det har bukser på.
Men Henrik Marstal er ikke i tvivl om, at det er en mand, der er afbildet på de danske trafiklys.
»De er lidt muskuløse. Jeg tror også, de har en højde som en gennemsnitlig mand og ikke en gennemsnitlig kvinde. De ligner mere mænd. Det er noget med den frontale måde, man ser dem på. Der kunne godt arbejdes på at gøre dem til nogle, der bare ligner personer,« siger han.
Han synes, det er på tide at skifte dem ud, hvis vi vil følge med tiden.

»De er skabt i en tid, hvor det at være menneske var lig med at være mand, og derfor taler vi om den røde og den grønne mand. Der kan jeg godt følge, hvorfor nogen tænker, hvorvidt vi skal blive ved med at leve med det sådan,« siger han.
Det med den røde og grønne mand, mener han, er noget, der er indgroet i hverdagssproget, og derfor noget, der er vigtigt at gøre op med.
»Vi ved, det ofte er de bittesmå ting, der er afgørende. Kønsnormer bliver defineret af de signaler, vi konstant modtager i hverdagen,« siger han og fortsætter:
»Det her er også noget, børn lærer; mand er lig med menneske. Det giver vi videre til nye generationer, hvis ikke vi gør noget ved det.«
Det, jeg ønsker, er nogle piktogrammer, der afbilder et individ. Bare et menneske. I stedet for at tale om rød og grøn mand talte man om rød og grøn personHenrik Marstal
Ifølge ham er trafiklysene et ret enkelt og taknemmeligt sted at starte i forhold til at få køn til at fylde mindre og forstærke følelsen af inklusion.
Og det er noget, han går ind for. Men han synes ikke, piktogrammerne behøver være kønssymboler eller andet prangende.
»Det, jeg ønsker, er nogle piktogrammer, der afbilder et individ. Bare et menneske. I stedet for at tale om rød og grøn mand talte man om rød og grøn person,« siger Henrik Marstal.
Han er glad for, det netop er i København, vi nu ser en vilje til at eksperimentere med kønsneutrale trafiklys.
»Alternativet har en idé om, at København skal være den bedste by for Danmark. Det skal være en by, hvor der er plads til eksperimentelle toner. Det er København, hvor sådan noget bør ske,« siger han.
Han synes, man bør starte med at teste det af inden for et afgrænset område i København og efterfølgende lave en evaluering blandt borgerne.
B.T. talte tirsdag med kønsforsker Kenneth Reinicke, der bestemt ikke er imponeret over forslaget med de kønsneutrale trafiklys.
Han mener, det er ødelæggende for en vigtig debat, som blandt andet handler om barsel til fædre, #metoo og vold i parforhold. Ifølge ham risikerer man at latterliggøre sig selv.
Og det kan Henrik Marstal godt følge ham i et stykke ad vejen - og så alligevel ikke:
»Jeg synes, han roder tingene sammen. Jeg er enig i, det andet er supervigtige emner, men det er emner for landspolitikere. Det, vi taler om her, er kommunalpolitisk anliggende.«