Minkavler Henrik Aare Vest i Frederikssund er vokset op med mink, og har været selvstændig minkavler i 35 år.
Men den 16. november kan et livsværk være slut, når Henrik putter den sidste mink i aflivningskassen, hvis alt går, som regeringen har besluttet.
Skal minkene aflives, vil Henrik dog langt hellere gøre det selv frem for at få hjælp af Fødevarestyrelsen. De får ikke engang lov til at komme ind på hans farm og tælle minkene.
»Jeg lukker dem ikke ind. Jeg har papir på, at jeg har en rask farm, og de har ikke noget hjemmel i loven, derfor har jeg ikke pligt til at lukke dem ind, så de må komme med en dommerkendelse, hvis de vil ind. Jeg har talt minkene, og de er velkommen til at komme, og få de tal af mig ude ved vejen, men de kommer ikke ind,« siger Henrik Aare Vest til B.T., men det var TV 2 Lorry, der først bragte historien.
En anden grund til at han ikke vil lukke Fødevarestyrelsen ind, er, de videoer der florerer på sociale medier af Fødevarestyrelsens håndtering af aflivningerne af mink.
»De skal ikke aflive mine dyr. De billeder jeg har set.... Det kommer ikke til at ske her. Det er simpelthen så grimme billeder. Det er frygteligt at se, hvad de gør. Det er avleren, der kender dyrene bedst, og skal det foregå på en human måde, er det avlerne selv, der skal aflive deres mink. Det er noget svineri, det der sker i de videoer, de er tydeligvis ikke vant til at aflive mink.«
Henrik har også talt med Nordsjællands Politi, der ifølge ham, vil sende en patrulje ud, hvis Fødevarestyrelsen vil forsøge at trænge ind på hans farm.
»Politiet var helt indforstået med, at de ikke må trænge ind, så længe vi har raske dyr. Jeg fik at vide, at jeg skulle ringe omgående, og at de så ville komme og få dem væk, hvis det kommer dertil,« siger minkavleren.
Igennem den sidste tid har Henrik og hans medarbejdere aflivet halvdelen af deres minkbesætningen, der tidligere lød på omkring 14.000, og han har forsøgt at beholde sine avlsdyr, og har håbet på, at han kunne få lov til det, men det håb svinder stille og roligt ind.
»Det er hårdt, at der kommer så mange forskellige meldinger ud. Vi aner jo ikke, om vi er købt eller solgt. Det er en enorm sorg, når man har et lille håb hele tiden, men det ikke kommer. Jeg tror desværre, at det er slut.«
Henrik, kæresten Maria Petersson, og medarbejderne, arbejder lige nu fra 05.00-20.00 for at nå at pelse de raske dyr og aflive dem inden 16. november.
Det enorme arbejde gør det svært at have tid til at sørge over situationen, men der er ingen tvivl om, hvornår sorgen for alvor rammer.
»Det værste bliver at proppe den sidste mink i aflivningskassen. Der begynder jeg at græde, det er helt sikkert. Når den sidste dag kommer, så falder vi sammen. Hele familien bliver knust. Vi ved ikke, hvad vi skal bagefter. Jeg har aldrig lavet andet. Det koster vores familie alt,« fortæller Henrik Aare Vest.
Familien vil gerne takke Kopenhagen Fur for en stor indsats samt lokalsamfundet omkring minkfarmen, hvor naboer har tilbudt aftensmad, og den lokale bager har tilbudt morgenbrød, da familien har arbejdet i døgndrift.
