»Jeg fortryder da en smule.«

Sådan lyder det fra 52-årige Henriette Mez fra Roskilde.

For 30 år siden boede hun i Charlottenburg i Vestberlin. Dengang var der ikke internet, mobiltelefoner eller andet elektronisk udstyr, som vi i dag tager for givet. Kun fjernsyn.

Men det var slukket, og Henriette var gået i seng.

Henriette Mez sammen med sin far i 1980'erne. Foto: Privat.
Henriette Mez sammen med sin far i 1980'erne. Foto: Privat.
Vis mere

Men hvorfor skal du vide det, tænker du sikkert?

Jo, for netop dette var en af grundene til, at den 22-årige Henriette sov fra Berlinmurens fald den 9. november 1989. Der var ganske enkelt ikke noget til at forstyrre hende.

»Det var først næste dag, det gik op for mig,« siger Henriette Mez, der har en tysk far og en dansk mor og taler begge sprog.

Trods en god nats søvn denne historiske aften og nat er Henriette dog et relevant øjenvidne til at sætte ord på begivenhederne for præcis 30 år siden.

Billedet her er fra den 11. november 1989. Østtyske vagter vælter et stykke af Berlinmuren.
Billedet her er fra den 11. november 1989. Østtyske vagter vælter et stykke af Berlinmuren. Foto: GERARD MALIE
Vis mere

Hun husker de små detaljer, som du måske ikke før har hørt om.

»Jeg skulle jo op på arbejde næste dag. Jeg kunne ikke bare tage fri, og jeg var nok også lidt autoritetstro. Men set i bakspejlet kan jeg da godt tænke over, hvorfor jeg ikke var lidt mere aktiv,« siger hun.

Da hun vågnede den 10 november, var gaderne fyldt med østtyskere og Trabanter. Folk stod i kø foran banker og andre offentlige institutioner, hvor østtyskerne kunne hente 100 D-mark i velkomstpenge.

»De købte uendeligt mange bananer og appelsiner for pengene,« husker Henriette Mez, der arbejdede som advokatsekretær.

Østtyskere på besøg i deres Trabanter i Vestberlin dagene efter nedbrydningen af Berlinmuren 9. november 1989.
Østtyskere på besøg i deres Trabanter i Vestberlin dagene efter nedbrydningen af Berlinmuren 9. november 1989. Foto: CLAUS FISKER
Vis mere

Denne type 'eksotiske frugter' var ikke noget, man kunne få i Østtyskland.

Når hun vidste, at de ekstra mennesker på gaden var østtyskere, skyldtes det primært deres påklædning.

»De så anderledes ud. De var ikke så moderne,« siger Henriette Mez.

Hun havde flere gange tidligere været i Østtyskland, da hendes forældre havde venner, som boede på den anden side af Muren. En uge i forvejen skulle de søge om visum. Vennerne i Øst kunne omvendt ikke besøge Henriette og hendes forældre. De måtte blive, hvor de var.

Henriette Mez, som hun ser ud i dag. Foto: Byrd/Kasper Løjtved.
Henriette Mez, som hun ser ud i dag. Foto: Byrd/Kasper Løjtved.
Vis mere

Østtyskere havde i det hele taget ikke meget overblik over deres vestlige naboer.

»Min kollega var blevet vækket klokken 2 natten til den 10. november af sin østtyske fætter, som havde fundet vej hjem til hende. Østtyskere havde ikke vejkort over Vestberlin. Vestberlin var bare en hvid plet på kortene,« husker Henriette Mez.

Andre minder, som dukker op, er fra tiden, når Henriette sammen med sin familie besøgte deres venner i Øst:

»Jeg kan stadig huske lugten. I Østtyskland blev der opvarmet med brunkul, og rengøringsmidlerne lugtede også helt specielt,« siger Henriette Mez, der i dag bor i Danmark med sin mand og tre børn.

Selvom Henriette ikke var ved Berlinmuren, da den faldt, sikrede hun sig i de efterfølgende dage et stykke af muren. Foto: Byrd/Kasper Løjtved.
Selvom Henriette ikke var ved Berlinmuren, da den faldt, sikrede hun sig i de efterfølgende dage et stykke af muren. Foto: Byrd/Kasper Løjtved.
Vis mere

Til gengæld havde østtyskere så fast arbejde og et godt uddannelsessystem.

Hun er glad for, at Muren faldt, men det blev også sværere at være ung og nyuddannet, da østtyskerne kunne og ville arbejde for mindre løn.

»Jeg synes, det var lidt underligt, at de arbejdede for det halve. Men jeg er glad på deres vegne, da de jo manglede mange ting i deres liv,« siger hun.

I dag bor Henriette i Danmark, da hendes danske mand ønskede at flytte. Men hun skal da lige se med på de tyske kanaler, når 30-året for Murens fald løber over skærmen. Denne gang uden at sove.