65-årige Henning Haahr Holm har aldrig nogensinde haft så ondt i sin krop, som han havde en julimorgen i 2022.

Hvad han ikke vidste, var, at han var blevet ramt af en akut og livsfarlig tilstand. Halvdelen af de ramte dør i ambulancen på vej til hospitalet af tilstanden – og pludselig svævede Henning mellem liv og død.

»Det gjorde sindssygt ondt. På en skala fra 1 til 10, var det 15.«

»De prøvede at stikke nåle i mig, men min krop var simpelthen ved at lukke ned,« siger han til B.T., hvilket han også har fortalt om i et større interview med Avisen Danmark.

Det var tidlig morgen, da Henning pludselig havde smerten i sin krop. Han troede egentlig, han havde fået en blodprop. Men noget var helt, helt galt, viste det sig.

»Ambulanceredderen spurgte, hvad jeg tænkte om en aneurisme. Jeg tænkte, at jeg håbede sgu ikke, han havde ret. Men han havde en pointe. For jeg havde det virkelig, virkelig dårligt.«

Og rigtigt nok: Henning havde en aneurisme, som var bristet. Med andre ord: En legemspulsåre var sprunget, og han havde indre blødninger.

Nu stod det klart, at der var en overhængende fare for, at han ville dø.

Henning er tidligere ambulanceleder, og han har derfor kørt med flere patienter, som har været ramt af en bristet aneurisme. Og de fleste er ikke vågnet igen.

Skulle tage afsked med hustru
Ved ankomsten til sygehuset var Henning fortsat i live. Men situationen var kritisk.

Så meget, at lægerne sagde, at han og hustruen, Tove, skulle tage afsked med hinanden. Selv husker han det ikke, men det gør hun.

»Jeg nåede kun at se baghovedet på ham, og så kørte de afsted. Jeg tænkte, det var det. Og at næste gang, jeg skulle se ham, var i kapellet. Det var en barsk dag,« fortæller Tove.

Henning på intensivafdelingen, inden han vågnede. Ved siden af sidder hustruen Tove.
Henning på intensivafdelingen, inden han vågnede. Ved siden af sidder hustruen Tove. Foto: Privat.
Vis mere

Henning gennemgik en omfattende operation. Her konstaterede lægerne, at hans legemspulsåre var bristet ved ryggen.

»Jeg kan huske, jeg sagde, de skulle passe på mig. Og de sagde, de ville gøre, hvad de kunne. Men tiden var jo imod dem. Når først det er bristet, så er timeglasset imod dig.«

Undervejs blev operationen også indstillet, fordi Henning havde svært ved at trække vejret. Lægerne var ikke sikre på, om hans ene ben skulle amputeres, ligesom det var uvist, hvorvidt blodmanglen og den omfattende operation i det hele taget ville forvolde skade på Henning.

Hvis man skal finde et lysglimt i den barske periode, så var det, at blodet fra den bristede legemspulsåre var løbet mod ryggen og ikke tarmene.

Og det hele endte – heldigvis – med, at Henning overlevede.

Sundhedsstyrelsen anbefaler screening – politikere har ikke taget det op
I 2022 har Sundhedsstyrelsen anbefalet, at der skal indføres et nationalt screeningsprogram for aneurisme til mænd, når de er fyldt 65 år.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal det indføres som en femårig prøveperiode. Det vil ifølge styrelsen koste 21 millioner kroner årligt.

Og det bør ske nu, mener Kim Christian Houlind, cheflæge på karkirurgisk afdeling på sygehuset i Kolding og professor på Syddansk Universitet.

»Det er en relativ almindelig sygdom. Den har en effektiv behandling, hvis vi finder den i tide. Og ellers kan det ende meget alvorligt. Den sidste ting er, at det er en hurtig undersøgelse med ultralyd på fem minutter.«

»Det er en ret billig screening. Vi har andre, der koster mere. Og så kan man sige, hvad koster det at redde et menneskeliv? Screeningsprogrammet koster 21 millioner, og hvis vi dividerer det med antallet, der dør hvert år, så koster et liv omkring 100.000 kroner. Det synes jeg er billigt.«

'Hold da kæft. Var det så tæt på?'
En halv måneds indlæggelse og i alt tre operationer senere blev Henning udskrevet. Siden fulgte et omfattende genoptræningsforløb efter.

Arbejdsmæssigt er han dog ikke tilbage i fuld tid, og fysisk kan han hurtigt blive træt og få koncentrationsbesvær. Og så er der det psykiske.

Børnebørnene tegnede flere tegninger til Henning, mens han var indlagt.
Børnebørnene tegnede flere tegninger til Henning, mens han var indlagt. Foto: Privat.
Vis mere

»Der kan jeg også blive ramt. Nogle gange tænker jeg 'hold da kæft, var det så tæt på?'. Det er skræmmende, og det bliver man ked af, for det kom som et lyn fra en klar himmel.«

»Men jeg er lykkelig for, at jeg var omgivet af sådan et professionelt team. De tog sig af mig, og der var rigtig god tid til min familie. Det er jeg meget taknemmelig for.«

Henning vælger at fortælle sin historie, så der på sigt kan blive en dør for screeningsprocessen.

»Kunne man gøre, så andre ikke skal igennem det her? Det har sat sig så dybt i min familie, så jeg håber virkelig, min historie kan gøre noget og redde menneskeliv i fremtiden.«

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger til Avisen Danmark, at hun er klar til at drøfte, om udposninger på legemspulsåren skal være et af de næste screeningsprogrammer i Danmark.