Birgitte Breiners liv har været voldsomt præget af hendes mors forlovelse og graviditet med en tysk soldat under Anden Verdenskrig. Moren blev stemplet som tyskertøs, familien slog hånden af hende, og 'tyskerungen' Birgitte blev bortadopteret.
»Min mor levede i krigens skygge resten af livet,« siger Birgitte Breiner.
»Da vi fik kontakt mange år senere, spurgte hun mig ofte i årene før sin død: 'Kan du tilgive mig?' Både for at bortadoptere mig, men også for at ligge i med fjenden. Det sad så dybt i hende, selvom kærlighed jo ikke har nogen grænser,« siger Birgitte Breiner.
Debatten om de kvinder, der som Birgittes mor blev stemplet som tyskertøser, er blevet aktuel, efter den norske statsminister Erna Solberg i starten af oktober gav en officiel undskyldning til de norske tyskertøser.
Tyskertøser var modstandsbevægelsens betegnelse for de kvinder, som under Anden Verdenskrig havde intime forhold til tyske soldater. I Danmark skete det i cirka 50.000 tilfælde.
Mange af kvinderne blev udsat for afstraffelse, stigmatisering og fik klippet håret af. Myndighederne så for det meste gennem fingre med det. Tusinder af tyskertøser blev i slutningen af krigen interneret i lejre og fængsler.
»Jeg vil gerne have, at nogen kan beklage det og erkende, at det var en totalt utilstedelig måde at opføre sig på,« siger Birgitte Breiner og uddyber:
»Jeg har ikke behov for, at Lars Løkke stiller sig op og undskylder. Jeg har behov for, at der kommer øget opmærksomhed om, at det skete altså det her. Og det var skrækkeligt,« siger Birgitte Breiner.
Familien slog hånden af hende
Birgitte Breiners mor, Inger Margrethe, blev i påsken 1945 forlovet med den tyske værnemagtssoldat Josef Leibig, som hun mødte, mens han var på orlov fra kampe på Østfronten.
Inger Margrethe blev gravid, men allerede i maj 1945 blev han sendt ud af landet i forbindelse med befrielsen.
»Det forfærdelige var jo, at min mor var gravid med mig. Hendes far var præst, så det var ekstra slemt, at hun var gravid uden for ægteskab. Familien slog hånden af hende helt kontant,« forklarer Birgitte Breiner.
Inger Margrethe flygtede herefter fra Aarhus til København.
Men i København blev hun anholdt af modstandsfolk og interneret i Vestre Fængsel. Officielt fordi hun skulle beskyttes mod pøbelens hævntørst. Historikeren Anette Warring har dog via sin forskning afdækket, at der ofte stod 'sigtet for at være tyskertøs' eller 'feltmadras' i mange af sagsakterne.
»Hun sidder fængslet i tre måneder, og det oplever hun faktisk som beskyttelse. Hun kendte kvinder, der blev hevet ud på gaden og fik klippet håret. De fik kylet deres indbo ud ad vinduerne. Det var skrækkeligt,« siger Birgitte Breiner og uddyber:
»Der opstod en rus af hævn. De her unge fyre gik amok, og det løb ud af kontrol.«
Efter Inger Margrethe havde siddet interneret i tre måneder, blev hun sendt i diskret ophold på Fyn, hvor hun fødte Birgitte Breiner i december 1945.
»Der var stemningen helt forfærdelig. Der var flere kvinder, som fødte tyske børn. Hun flygter tilbage til København, fordi hun er bange for at blive genkendt som tyskerpige.«
I København bliver Birgitte sendt på børnehjem, hvor hendes mor kommer og besøger hende. Som treårig bliver Birgitte dog helt bortadopteret og vokser derefter op i Skive.
»Men i hele min barndom er der den der følelse af ikke at være rigtig. Der var noget galt. Der bliver råbt tyskerunge efter mig på gaden. Så det havde konsekvenser for mig, det må man sige,« husker Birgitte Breiner.
Først som 41-årig fik Birgitte Breiner kendskab til sit rigtige ophav. Da hendes adoptivforældre døde, fik hun igen kontakt til sin mor, Inger Margrethe, i 1987.
»Hun var glad for at tale om det, og hun var hudløst ærlig. Det hjalp mig med at få indsigt i min dybere identitet og historie,« siger Birgitte Breiner.
I dag er Birgitte Breiner formand i Danske KrigsBørns Forening. Her er der ikke enighed om et krav til staten om en officiel undskyldning. For Birgitte handler hendes engagement i foreningen om at udbrede kendskab til problematikken om krigsbørn.
»Der bliver stadigvæk født krigsbørn i hobetal rundt om i verden. Det kan ske på grund af voldtægter, men også reel kærlighed. Jeg ønsker at bidrage til en forståelse for, at de her kvinder og børn ikke skal stigmatiseres.«
