Året er 1998, og 24-årige Casper nyder sit liv i fulde drag.
Han har sin daglige gang på Niels Brock Gymnasium, hvor han sammen med sine klassekammerater får tiden til at gå med fest og farver.
Men Casper har også en anden side – ja, faktisk lever han et dobbeltliv.
Sideløbende med sit studie har den 24-årige gymnasieelev nemlig en helt særlig gesjæft.
En gesjæft, der indbringer ham masser af penge, men som også gør ham til en interessant mand for politiet.
Og samtidig en gesjæft, der en dag sætter ham i forbindelse med en høj, ranglet og smilende russisk mand på de omkring 40-50 år.
Mødet med den russiske mand ender endda med at være startskuddet til danmarkshistoriens største kunstkup, hvor Casper havde en helt central rolle.
Alt det fortæller han for første gang i podcasten 'I stolen hos Henri', hvor en af ejerne af herrefrisøren, Wilhelm Østergaard, lader forskellige gæster fortælle deres respektive historier, mens han giver deres hår og eventuelt skæg en overhaling.
I podcasten fortæller Casper om alt det, der skete op til, at gymnasieeleven pludselig stod med to yderst sjældne malerier i hænderne.
Caspers gesjæft var nemlig, at han sammen med en kammerat tog imod hælervarer og solgte dem videre med gevinst.
Det kunne være alt fra designermøbler til smykker, og det var i den forbindelse, at de to kammerater en dag stødte på den russiske mand, som både var kendt for at sælge hælervarer og narkotika.
En dag kom manden så og luftede en idé:
»Han kommer en dag og spørger, om der er en chance for, at vi kender nogen, der måske kunne få fat på nogle malerier oppe i Nordsjælland – og der taler han altså om de famøse Rembrandt- og Bellini-malerier,« fortæller Casper i podcasten.
Russeren tilbyder dem fire millioner kroner, hvis de skaffer malerierne, så de to kammerater tager turen til nordsjællandske Nivå for at tjekke sikkerheden ud på Nivaagaards Malerisamling.
Og konklusionen er klar: Det er ikke svært at snuppe de to malerier.
Selvom beløbet på fire millioner er langt mere, end de to venner normalt får for 'et job', så husker Casper det, som om han slet ikke forstod, at han var ved at planlægge danmarkshistoriens største kunstkup.
»Det kunne lige så godt have været en stol, vi skulle stjæle,« siger Casper i podcasten.
Casper og kammeraten turde dog ikke selv stjæle malerierne, så de tilbød en bekendt 500.000 kroner for at hente de to malerier.
Herefter slog de opgaven hen, men næsten seks måneder senere fik de pludselig to malerier i hænderne:
Rembrandts 'Dameportræt' og Giovanni Bellinis 'Portræt af en ung mand'.
Malerierne var blevet stjålet fra Nivaagaards Malerisamling 29. januar 1999 klokken 15.45.
Der var dog et problem:
Den russiske mand var i mellemtiden blevet anholdt og var ikke til at få fat på.
Derfor byggede Casper og kammeraten et par kasser til dem og stillede dem ned i et kælderrum i Valby.
En dag bliver de dog kontaktet af to personer – britiske Neil og marokkanske Tutti – der fortæller, at de er de oprindelige købere, og at de ville give 14 millioner kroner for de to malerier.
Men noget er utroværdigt ved de to mænd, vurderer både Casper og hans ven.
Og det skal vise sig, at deres skepsis er ganske velbegrundet.
Neil og Tutti havde nemlig udtænkt en helt særlig plan, da de fik nys om, at Casper og kammeraten havde malerierne.
De tog nemlig kontakt til Nivaagaards Malerisamling og fortalte, at de kendte til maleriernes lokation, og at de gerne ville hjælpe museet med at få dem tilbage mod en dusør.
En dusør, der endte på 1,8 millioner kroner.
Og så begyndte der ellers en længere periode, hvor Neil og Tutti forsøgte at overbevise Casper og kammeraten om deres troværdighed.
Imens havde briten og marokkaneren allieret sig med politiet, der var med til at udtænke en større plan om at finde frem til kælderrummet i Valby.
I dag husker Casper stadig, at han aldrig rigtig stolede på Neil og Tutti, men alligevel endte det til sidst med, at kammeraterne blev lokket i en fælde.
En fælde, der sendte politiet hen til kælderrummet, hvor de kunne anholde Casper og kammeraten.
Casper blev idømt ét år og tre måneders fængsel for hæleri.
Han har ikke ønsket at medvirke i podcasten med sit fulde navn, oplyser Wilhelm Østergaard til B.T.
