Et aktivt, solidt sammentømret og velfungerende lokalsamfund balancerer på kanten af en tragedie.
Den politisk besluttede systematiske aflivning af både coronasmittede og helt raske mink på det ellers idylliske Gjøl lige op ad Limfjorden rammer langt ind i nerven af området og i Gjøl by, hvor alle kender alle.
Og hvor man enten kender nogen i den nære familie eller vennekreds, som er beskæftiget med minkavl.
Eller selv er blandt de næsten 40 familier, der ejer farme med tusindvis af mink, der nu alle som én må lade livet.
»Det er hele vores livsgrundlag, der er truet. I hele det her corona-helvede har politikerne jo ellers hele tiden sagt, at med coronavirus er det en speciel situation, som kræver specielle løsninger. Men det gælder åbenbart bare ikke, når man er minkavler,« siger 37-årige Stine Vestmark, hvis mand Claus har 15.000 mink og aldrig har beskæftiget sig med andet end minkavl.
Ikke nok med at hele familien er i karantæne i hjemmet, fordi Claus Vestmark selv er smittet med coronavirus ligesom sine dyr.
Flere gange om dagen er han med nervøsitet inde og tjekke sin e-boks, for ligesom de øvrige minkavlere i området venter han kun på at få besked fra Fødevarestyrelsen om, hvornår den uhyggeligt udseende hærskare af mænd og kvinder i rumdragt-lignende beskyttelsesudstyr rykker ind på netop hans farm og tager livet af ikke bare dyrene, men flere årtiers nænsomme avlsarbejde for altid.
Minkavlerne kan sådan set godt forstå, der skal handles.
Men at alle – syge som raske – dyr skal slagtes, er der ikke mange på Gjøl, som forstår.
Erfaringen fra de seneste måneders coronasmitte blandt dyrene i Nordjylland er nemlig, at minkene efter seks til syv døgn med virussen tilsyneladende er raske.
Men ud fra et forsigtighedsprincip har fødevareminister Mogens Jensen (S) besluttet, at alle skal slås ihjel.
Det er slemt nok i sig selv.
Men at der også er forskel i kompensationsordningerne, alt afhængig af om man ejer en minkfarm med smittede eller raske dyr, giver ekstra store frustrationer blandt avlerne, som ikke føler, de bliver hverken hørt eller forstået af beslutningstagerne på Christiansborg.
Det, der står tilbage, er, at samtlige mink på Gjøl skal aflives den kommende tid.
I sidste uge begyndte aflivningen af mink på de første to farme lidt uden for Gjøl by. Det arbejde er langt fra færdigt endnu.
Derefter følger så de øvrige farme én for én, så med det tempo, der er lagt ud med, vil det tage flere måneder – altså helt ind i næste år – før aflivningerne er forbi.
»Dét, der faktisk piner mig mest som avler, er, at det her kommer til at gå ud over dyrevelfærden. Når vi kommer nogle få uger længere frem, begynder dyrene at blive kønsmodne, og så ændrer de adfærd. Så begynder de at bide og fare i totterne på hinanden,« siger 56-årige Claus Vestmark.
Her og nu har han slet ikke overskud til at begynde at tænke på, hvad han mon skal beskæftige sig med på den anden side af masseaflivningen af minkene og dermed familiens livsværk.
Onsdag morgen rykker 'rumdragterne' fra Fødevarestyrelsen igen ind i Gjøl.
Og Claus Vestmark logger endnu en gang på sin computer for at se, om det er hans tur næste gang.
