»Der er meget stille på gaderne. Der er en meget underlig stemning.«

Sådan fortæller danske 34-årige Helle Rosendahl fra Gentofte, der i øjeblikket befinder sig i den spanske by Benalmádena lidt udenfor Malaga, til B.T.

Sammen med sin ægtemand og to børn på et og fem år har Helle Rosendahl valgt at bosætte sig i det spanske i en fem måneders periode, da familien ønskede at tilbringe mere tid sammen og få sig en unik oplevelse sammen, inden datteren på fem skal starte i skole.

Siden lørdag aften har Spanien dog været lukket mere eller mindre ned i et forsøg på at inddæmme spredningen af coronavirussen, Covid-19.

34-årige Helle Rosendahl bor i øjeblikket med sin familie i den spanske by Benalmádena, hvor folk, ligesom i mange andre lande, opfordres til at holde sig mest muligt inden døre.
34-årige Helle Rosendahl bor i øjeblikket med sin familie i den spanske by Benalmádena, hvor folk, ligesom i mange andre lande, opfordres til at holde sig mest muligt inden døre. Privat: Helle Rosendahl

Det betyder, at folk opfordres til at blive hjemme og kun gå ud for at købe madvarer, handle på apoteker eller tage til hospitaler.

Den usædvanlige situation har fået flere af beboerne i Benalmádena til hver aften at hylde læger, sygeplejersker og de øvrige redningsmandskaber.

I en video, som Helle Rosendahl har optaget ud over Benalmádena, kan man høre folks hujen, klappen og råben til de folk, som kæmper for at holde folk i live på hospitalerne.

DU KAN SE VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN.

Helle Rosendahl og familien befinder sig nu i Benalmádena nær Malaga i Spanien.
Helle Rosendahl og familien befinder sig nu i Benalmádena nær Malaga i Spanien. Privat: Helle Rosendahl

Ifølge Helle Rosendahl er det et scenarie, som finder sted dagligt i disse tider.

»Det er hver aften omkring klokken otte. Så kan man høre folk åbne vinduerne, og at de klapper og råber, som en hyldest til redningsfolkene,« fortæller Helle Rosendahl.

En bekendt, som Helle Rosendahl har, der befinder sig i Barcelona, har fortalt hende, at det samme sker i den catalanske by, også omkring klokken otte om aftenen.

Helle Rosendahl beskriver den atypiske situation som værende 'lidt speciel'.

Sådan er udsigten fra familiens lejede hus udover Benalmádena.
Sådan er udsigten fra familiens lejede hus udover Benalmádena. Privat: Helle Rosendahl

»Men lige nu er vi bare glade for, at vi bor i hus og ikke i en lejlighed, når vi ikke må gå ud på gaderne,« siger hun.

Selvom folk opfordres til at blive hjemme, så har de stadigvæk mulighed for blandt andet at gå ud at lufte hunden, eller gå på indkøb. For tiden er især to varetyper er særligt populære i det spanske, fortæller Helle Rosendahl.

»Vi mangler ikke fødevarer, og der kommer også nye leverancer dagligt. Men lidt ligesom i Danmark, så bliver der hamstret toiletpapir hernede,« siger hun og fortsætter;

»Så vi kan sagtens få frisk mælk, men håndsprit og toiletpapir er meget efterspurgt,« siger Helle Rosendahl.