Efterårsferien er lige om hjørnet, og det får flere til at søge ud i skoven. Men under de visne blade ligger de små næsten usynlige blodsugere på lur. Flåter - som de hedder. 

At det var sådan en, der skulle ændre journalist og forfatter Helle Sydendals liv for altid og efterlade hende med dobbeltsyn og svækket hukommelse, kunne hun aldrig have forudset.

Det hele startede en skæbnesvanger dag tilbage i sommeren 2017, hvor Helle Sydendal var ude i naturen. Hun beskriver sig selv som et rigtig naturmenneske, der elsker at ride, fiske og lufte sine tre hunde. 

Det var på en af sine sædvanlige ture ud i naturen, at hun blev bidt af en flåt, der bar bakterieinfektionen borrelia. Pludselig gik Helle fra at være et aktivt menneske til at ligge i en hospitalsseng i Roskilde. 

»Jeg lå med drop i begge arme, lammet i venstre side, jeg kunne ikke blinke, jeg havde dobbeltsyn, alt lød mærkeligt, derefter blev jeg døv. Jeg kunne ikke stå op efterfulgt af en periode, hvor jeg ikke var ved bevidsthed,« siger Helle Sydendal. 

Til at starte med slog hun symptomerne hen, men på en tur ned for at handle gik det helt galt. 

»Der hvor jeg for alvor tænkte, okay nu er der noget galt, det var, da jeg kørte ned for at handle, og på et splitsekund fik jeg dobbeltsyn. Jeg stoppede bilen og gik ud og kiggede mig omkring. Der var to af alt,« fortæller Helle Sydendal. 

Det fik Helle til at reagere. Hun kørte med det samme til skadestuen i Roskilde, hvor vagtlægen sendte hende videre til øjenlægen. På det tidspunkt havde hverken Helle selv eller lægen nogen som helst idé om, at hun var blevet smittet med borrelia. 

Med god grund. 

Helle havde nemlig aldrig set en flåt sidde fast på kroppen den sommer i 2017. Flåten der havde bidt hende var en flåtlarve, der er så lille, at man næsten ikke kan se den. 

»Larverne kan gå rundt på dig i 12 timer og finde det allerbedste sted og sætte sig fast. Det er sjældent, at man ser dem, fordi larverne er så små,« siger dyrlæge og teknisk chef i MSD Animal Health, Randi Lintrup. 

Derfor mistænkte lægerne i stedet, at Helle Sydendal havde kræft. 

»Øjenlægen mente, at jeg havde fået en blodprop, men på sygehuset gik de videre til at undersøge mig for en kræftsvulst i hjernen, så jeg blev sat i et kræftpakkeforløb,« siger hun om den voldsomme episode. 

Det var manden Palle, der i perioden blev kaldt »Alle«, fordi Helle på grund af lammelsen ikke kunne udtale hans navn, der insisterede på, at der skulle tages nogle nye prøver. 

»Der gik en uge før jeg fik lavet en rygmarvsprøve, der klokkeklart viste, at jeg havde fået borrelia i centralnervesystemet,« fortæller hun. 

Ud af de mange danske flåter, er det en tredjedel af dem, der har borrelia. 

»Men det er ikke ensbetydende med, at man får sygdommen overført,« understreger professor i mikrobiologi, Karen Krogfelt.

Helle Sydendal blev behandlet med det samme, men sov stadig 18 timer i døgnet og kunne ikke arbejde. Værst af alt blev hun angst for at gå i naturen. 

Men sådan skulle det ikke være. 

I dag, ni år senere, er Helle Sydendal ikke helt fri for sygdommen. Hukommelsen halter, så hun skriver mange lister. Dobbeltsynet kæmper hun også stadig med. 

Alligevel har Sydendal en klar opfordring til alle dem, der gerne vil en tur i skoven. 

»Tænd lyset, smid tøjet og tjek hinanden for flåter«.