Mange danskere stormede ind i supermarkederne landet over, da statsministeren i anden uge af marts lukkede dele af Danmark ned.

I lange køer stod den ene efter den anden med kurven fuld af toiletpapir, gær og brød til langt mere det almindelige behov. De blev kaldt for hamstrere.

Siden er kampen mod coronavirus på globalt plan kun blevet værre og dødstallene eksploderet – og det har skabt en ny form for hamstring.

På verdensmarkedet kæmper landene ikke om fødevarer, men desperat om værnemidler til deres egne hospitaler.

»Det er stats-hamstring,« siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri. »Det er en helt ekstrem situation, vi står i.«

Fra andre sider har man døbt den nuværende situation på verdensmarkedet for en 'krig om masker'.

Seneste eksempel er en konflikt, hvor Spanien ifølge The Independent anklager Tyrkiet for at have beslaglagt en sending på hundredvis af respiratorer og andre værnemidler, som et spansk firma havde fået produceret i landet.

Spanske embedsmænd har sagt, at Tyrkiet har tilbageholdt udstyret for at behandle deres egne patienter. På trods af at spanske regioner allerede har betalt mange millioner for produktionen af udstyret med dele købt i Kina.

To soldater i det vestlige Shcwiez forbereder sig, før de skal ud og støtte et offentligt hospital. AFP.
To soldater i det vestlige Shcwiez forbereder sig, før de skal ud og støtte et offentligt hospital. AFP. Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

Forklaringen er, at Tyrkiet har indført restriktioner på eksporten af medicinsk udstyr for at sikre sig selv, lyder det fra den spanske udenrigsminister, Arancha Gonzales Laya, til avisen El Mundo.

Lignende tiltag har over 50 andre lande taget i brug i løbet af marts.

»Det er nogle ekstreme tiltag, vi ser hos mange lande. Vi så noget lignende under finanskrisen for at beskytte økonomien. Nu er det tiltag, der skal favorisere landenes egne sundhedsvæsener først,« siger Peter Bay Kirkegaard.

I den globale kamp for at skrabe de begrænsede og livsnødvendige værnemidler til sig har USA flere gange også gjort sig uheldigt bemærket.

Adskillige lande har anklaget amerikanerne for at forsøge at kapre ordrer og forsendinger med medicinsk udstyr.

Tyskland beskylder blandt andet USA for at have omdirigeret en vigtig sending af masker, som politiet i Berlin skulle have haft.

200.000 masker blev i Bangkok angiveligt pludselig omdirigeret til USA, selvom modtageren var Tyskland.

Andreas Geisel, der er embedsmand i staten Berlin, har kaldt amerikanernes adfærd for 'moderne pirateri'. I hans optik er det ikke sådan, at allierede opfører sig under globale kriser.

En colombiansk studerende har lavet sit eget mundbind som en protest mod, at der er mangel på ansigtsmasker og mundbind på apotekerne i Colombia. AFP.
En colombiansk studerende har lavet sit eget mundbind som en protest mod, at der er mangel på ansigtsmasker og mundbind på apotekerne i Colombia. AFP. Foto: RAUL ARBOLEDA
Vis mere

Franskmændene har også luftet frustrationer over, at de i et tilfælde blev overbudt af amerikanerne på et lager af masker, fordi de kunne tilbyde tre gange prisen og betale kontant.

Men selv amerikanerne har problemer med andre amerikanere på grund af manglen på udstyr.

New Yorks guvenør, Andrew Cuomo, har beskrevet den 'bizarre situation', hvor forskellige stater i USA konkurrerer og byder mod hinanden for det samme medicinske udstyr.

»Det er et udtryk for, at der lige nu er en 'alle mod alle'-kamp for at få de nødvendige værnemidler,« siger Peter Bay Kirkegaard.

»Det særligt mindre lande som Danmark, der risikerer at blive klemt. Den produktion, der er til rådighed på verdensmarkedet, går til store lande som USA.«

Herhjemme har dele af industrien allerede omstillet produktionen for at hjælpe sundhedsvæsenet med manglen på udstyr såsom håndsprit, masker og respiratorer.

For helt at undgå, at Danmark løber tør, har Enhedslisten nu meldt ud, at Danmark bør være selvforsynende på værnemidler gennem en statslig produktion.

Det helt store problem er ifølge Peter Bay Kirkegaard ikke, hvorvidt store og magtfulde lande kan sikre sig nok udstyr. Det er derimod de lande, som i forvejen har meget lidt at gøre godt med.

»Udviklingslandene producerer ikke selv værnemidler og skal ligesom alle andre ud på verdensmarkedet for at købe det. Man kan frygte, at de ender bagest i køen, fordi de ikke har stor økonomi og politisk magt,« forklarer han.

For at forhindre alle 27 EU-lande i at indføre individuelle tiltag mod eksport af medicinsk udstyr, har EU indført en fælles tilladelsesordning, som er gældende for alle.

I USA har man taget tiltag i brug, der gør, at regeringen kan pålægge virksomheder i landet til kun at sælge til amerikanerne.

I Danmark har regeringen indført lignende regler, som giver staten mulighed for at begrænse eksporten af udstyr til udlandet. Samtidig forsøger flere lande gennem alliancer at sikre, at forsyningskæderne og handlen med medicinsk udstyr stadig kan fortsætte.