Lyt til artiklen

Når danskerne pludseligt bliver syge eller kommer til skade, er det ambulancerne, der med høj fart og hvinende sirener rykker ud.

Men ambulancerne når ikke lige så hurtigt frem, som de plejer, og i alle landets regioner er det kun gået op med responstiden i 2022 sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Det skriver Beredskabsinfo, som er beredskabets netavis.

Hvert kvartal laver de en opgørelse over ambulancernes responstider for A-kørsler.

Det er kørsler, som sker i forbindelse med livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst. Opgørelserne viser, hvor stor en andel af udrykninger med ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler, der er fremme på skadestedet, når der er gået henholdsvis fem, 10 og 15 minutter.

Og værst ser det ud i Region Hovedstaden.

Her er andelen af ambulancer, som er fremme inden for 5 minutter, faldet fra 29,5 procent til 24,6 procent.

I Region Midtjylland er andelen faldet fra 31,1 procent til 26,5 procent, og i Region Nordjylland er det faldet fra 24,2 procent til 22 procent.

Ingen regioner har set en forbedring fra 3. kvartal 2021 til samme kvartal i 2022, skriver Beredskabsinfo.

Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, mener, at løsningen på problemet ligger lige for.

»Det, der kan gøres, er selvfølgelig at opruste. Og det var der også lagt op til i det sundhedsudspil, som VLAK-regeringen kom med op til valget i 2019. Og det ville have gjort, hvis planen var blevet implementeret, at man havde haft flere køretøjer, som ville have kunne minimere responstiderne.«

Han er åben for, at planen kan findes frem fra skuffen igen, når der forhåbentlig snart er en ny regering på plads i Danmark.

»Den kan tages op igen. Det bør være et fokusområde, at sørge for at hjælpen kommer hurtigt frem. Det synes jeg bestemt, at vi er nødt til at se på og få skærpet kravene, så udrykningskøretøjerne kommer hurtigt frem, og det kan man jo gøre uanset, om man skal med i regeringen, eller om man skal være parlamentarisk grundlag. Det krav kan man stille til den kommende regering.«

Hans kollega Peder Hvelplund, som er sundhedsordfører for Enhedslisten, ser dog flere grunde til, at det går den forkerte vej med responstiderne.

»Når vi ser den her udvikling, som der har været gennem adskillige år, så er det også et udtryk for, at det er et område, som er konkurrenceudsat. Der skal indhentes tilbud, og det betyder, at man kommer til at konkurrere på pris og kvalitet.«

Han mener, at regionerne skal have bedre mulighed for hjemtage opgaven med ambulancekørsel, og at Christiansborg skal være med til at give regionerne de rigtige økonomiske rammer, der kan sikre, at der er rimelig løn- og arbejdsvilkår, som skal sikre, at redderne bliver i faget, og at der kan tiltrækkes nye elever til området.

Peder Hvelplund har intet imod at afkræve en ny regering, at responstiderne er et område, hvor der skal ske noget.

Han ser dog ikke alt for positivt på mulighederne, hvis Mette Frederiksen får sin drøm om en bred regering hen over midten opfyldt, da han tror, at en regering med de blå partier vil føre til yderligere privatisering og endnu mere pressede vilkår i det offentlige sundhedsvæsen.